En hyggelig og sørgelig afslutning

I går var Felix og jeg afsted til babysalmesang for sidste gang. Det har været et rigtig hyggeligt forløb, med en masse søde babyer og mødre. Da vi startede kunne babyerne hverken sidde og nogle knap holde sig vågen i de 45 minutter, som sessionen varede. I går var alle babyer helt fremme i bussen, og kryber og kravler rundt i hele kirken og pludrer og rokker med til musikken. Der sker meget på blot 10 uger med vores små skønne unger. 

Felix har nydt at være afsted, og er meget optaget af hvad der sker omkring ham. Især når kirkemedhjælperen blæser sæbebobler i takt til stille musik bliver alle børnene rolige og fokuserede, og de fleste sidder eller ligger og nyder oplevelsen. 

Jeg synes det er et godt og ikke mindst gratis tilbud de har i vores kirke. Det er et godt sted at skabe nye bekendtskaber, og der er flere af mødrene, som er tilflyttere til byen, og som derfor får lært en masse nye mødre at kende. 

Når vi er færdige med babysalmesang byder kirken på kaffe, The og brød, imens børnene spiser og leger. Det er fornemt, at kirken stiller an med kaffe og brød, synes jeg. 

Jeg gik også til babysalmesang med Oliver, og ligesom den gang synes jeg det er lidt sørgeligt, når babysalmesang er slut. Det betyder nemlig at min barsel lakker mod enden og en ny tid snart begynder. Men det betyder og også mere ro og tid til nærvær med min skønne Felix.

P.s. Oliver er blevet frisk, og strutter igen af ballade og narrestreger.