lørdag den 25. april 2015

Klædt på til forår

Vi modtog skønne pakker med posten i dag, hvori der var dette outfit til Oliver.

Han er nemlig groet i vejret på det seneste, og passer nu kun med nød og næppe sin forårsflyverdragt fra Reima i  str 98. Derfor er der hentet assistance i form af tilsvarende dragt blot i ny farve og størrelse. Den er i bedste Reimatec kvalitet, og modellen hedder Metku. Vi har været så glade for forårs flyverdragter til Oliver, fordi de er lette for ham selv, at tage på og af. Han kan rutsje på maven i mudder og regn, uden at blive våd på maven. Det eneste jeg kunne ønske er, at de blev lavet med velcro eller magnet langs lynlåsen istedet for knapper. For det vil være lettere for ham at klare selv i børnehaven.
Og jeg må også igen slå et slag for de fantastiske forårs elefanthuer fra Reima. De er ligesom vinterhuerne, blot lavet i bomuld istedet for det yderste lag uld. Og vigtigst af alt har denne hue vindstop ved ørene, så vind og blæst holdes ude. 
Gummistøvlerne har vi også haft tidligere til Oliver, og de er rigtig gode, fordi de har en god pasform og en dejlig tyk sål, som gør dem behagelige for de små fusser af gå i. Og jeg fik den til blot 119kr på tilbud. Oliver var også svært imponeret over dem, og har gået med dem indendøre.


Billedet er fra november, hvor Oliver var på besøg i børnehaven, inden han startede der 1. December. Han er iklædt samme model af flyverdragten og gummistøvlerne, blot i mindre størrelser.

Så kan diverse regnvejrprognoser bare komme an. Oliver melder klar parat til regnvejr og til at hoppe i samtlige af børnehavens vandpytter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar