fredag den 27. marts 2015

Forårets komme - udeliv

Det bedste ved foråret er, at man lige så stille kommer ud af vinterskjul og begynder igen at opholde sig mere udendørs. Med foråret hører også leg og grill - det forbinder jeg med forår.



Der er noget helt særligt over den første grill fest - så særligt, at vi faktisk i min mands familie er begyndt i de seneste år at holde en stor grillfest. Den består af mandens brødre og kærester, samt hans fætter og kusine og deres påhæng. Det er med helt store armsving, store bøffer, pølser og drinks. Vi kalder sågar vores lille klub for Club Grill - bare for at gøre det endnu mere festligt. Her holder vi årets første grillfest hvert år.
Vi plejer at have en stor Weber kuglegrill men den får vi desværre ikke brugt nok i vores travle hverdag. Det tager os for lang tid at starte den op, og den bliver kun brugt i ferier, og når vi som før nævnt holder grill fest. Det er ellers smadder hyggeligt med en kulgrill.
Istedet gav jeg og mine forældre min mand en Weber Q3000 gasgrill i fødselsdagsgave i februar, som jeg tror vi får meget mere glæde af. Den er hurtig at starte op og genial at tilberede en pølse eller både små og store bøffer på. Vi har den samme type grill i sommerhuset, og den er helt genial. Ikke så meget forberedelse - blot grill og hygge! Der er mange lækre grill at finde - klik her.
Sidste år fik vi også udskiftet de nedslidte teaktræs havemøbler til et lækkert og vedligeholdelsesfrit sæt fra XL-byg til billige penge lidt i stil med dette. Det har vi været super glade for - til trods for at vi blot havde set det i deres reklameavis og derefter bestilt det på nettet - klik her. Det var så nemt og ubesværet at shoppe havemøbler. Noget jeg ellers oftest gør med børnetøj os des lige. Men det foregik helt problemfrit.
Nu er vores terrasse næsten helt opdateret og hyggelig. Der mangler blot en ny parasol og måske et havesejl, som kan skærme for den stærke sommersol. Vores parasol led nemlig en skæbnesvanger død under en af efterårets storme, hvor vi ikke havde fået pakket den ellers kæmpe parasol væk. Derfor tænker jeg, at det kunne være ideelt med en parasol eller måske en markise, som kører ind når det blæser. Så er jeg fri for at tænke på løbske parasoller :)




Sidste forår blev vores have også beriget med en sandkasse, et gyngestativ og et lækkert legehus, som min far lavede til Oliver. Det glæder jeg mig til at vi skal bruge igen i år, og denne gang kan Felix også være med på en gyngetur i sansegyngen eller grave i sandkassen sammen med Oliver.
Oliver har snakket en del om, at han gerne vil have en havetrampolin, men der tror jeg simpelthen, at jeg nedlægger veto. Det er noget at det grimmeste, og det der iøvrigt er årsag til de aller fleste legeulykker. Det kræver ihvertfald noget mere overtalelse før end sådan en djævel sniger sig ind på matriklen :)






Jeg håber påsken bringer godt vejr, så vi kan få taget hul på udesæsonen og måske en lille grillmiddag :) God påske.

Indlægget bringes i samarbejde med XL-byg, men er et udtryk for egne holdninger.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar