onsdag den 7. januar 2015

Kalenderpakker i god tid

I december måned havde vores lokale Super Brugs en stand med Cars biler til 99kr pr stk. Her i januar var de endnu ikke solgt, så jeg havde gået og luret på dem, om de skulle blive sat ned i pris.
Oliver er rigtig glad for sine Cars biler, men jeg var altså for nærig til at betale 99kr for en lille bil. 
Forleden dag fik jeg så et tip af en veninde, som også bor i byen, at de famøse biler var nedsat til blot 25kr pr stk. 
Jeg spurtede derfor op i Brugsen og hamstrede små Cars biler, som skal bruges til pakkekalenderen til næste jul. Jeg ved godt jeg er tidligt ude, men jeg vil hellere være i god tid, så Oliver får nogle gode og brugbare gaver, end at gaverne bliver noget bras, der bare bliver smidt væk efter kort tid.
Der var allerede mange af bilerne, som var blevet hamstret, men jeg købte 7 biler fra hhv Cars og Flyvemaskiner, samt to Schleich Dinosaurer. De to dinosaurer var sat ned til blot 10kr pr stk - førpris 50kr pr stk.
9 af de kommende kalenderpakker er derfor allerede sikret. Normalprisen for disse sager er 800kr, men jeg var heldig at slippe med 200kr for det hele. 
Nu må vi se om jeg kan vente helt til december med at give gaverne til ham...


Ingen kommentarer:

Send en kommentar