mandag den 26. januar 2015

Felix 7 måneder

I dag bliver Felix 7 måneder, og kan næsten sidde selv.
Han er begyndt at krybe lidt rundt på gulvet, og ruller rundt hele tiden.


onsdag den 21. januar 2015

Vuggestueplads til Felix

Vi har fået vuggestue plads til Felix pr. 1. April i Roden, hvor Oliver er i deres børnehave.
I første omgang havde vi kun fået en plads til juni, men der har jeg ikke længere barsel. 
Jeg ville derfor prøve at spørge lederen i institutionen, om der var noget de kunne gøre. 
Det var der åbentbart - men uden jeg har spurgt om noget - havde lederen selv gjort det muligt for Felix at starte til det ønskede tidspunkt. Og hvis vi ønskede det kunne det også lade sig gøre fra 1. februar. Men gisp, det var jeg ikke klar til. Lille Felix er jo kun 6 måneder, og slet ikke klar til at flyve fra barselsreden. Og så længe jeg ikke har noget job at skulle skynde mig ud til, så tror jeg det er fint st vente med vuggestuestart til april. 
Så kommer Oliver og Felix til at være i samme hus, hvilket keg håber de begge bliver glade for. Det er ihvertfald en dejlig børnehave, så mon ikke også vuggestuen er skøn.. Vi får se...



onsdag den 7. januar 2015

Kalenderpakker i god tid

I december måned havde vores lokale Super Brugs en stand med Cars biler til 99kr pr stk. Her i januar var de endnu ikke solgt, så jeg havde gået og luret på dem, om de skulle blive sat ned i pris.
Oliver er rigtig glad for sine Cars biler, men jeg var altså for nærig til at betale 99kr for en lille bil. 
Forleden dag fik jeg så et tip af en veninde, som også bor i byen, at de famøse biler var nedsat til blot 25kr pr stk. 
Jeg spurtede derfor op i Brugsen og hamstrede små Cars biler, som skal bruges til pakkekalenderen til næste jul. Jeg ved godt jeg er tidligt ude, men jeg vil hellere være i god tid, så Oliver får nogle gode og brugbare gaver, end at gaverne bliver noget bras, der bare bliver smidt væk efter kort tid.
Der var allerede mange af bilerne, som var blevet hamstret, men jeg købte 7 biler fra hhv Cars og Flyvemaskiner, samt to Schleich Dinosaurer. De to dinosaurer var sat ned til blot 10kr pr stk - førpris 50kr pr stk.
9 af de kommende kalenderpakker er derfor allerede sikret. Normalprisen for disse sager er 800kr, men jeg var heldig at slippe med 200kr for det hele. 
Nu må vi se om jeg kan vente helt til december med at give gaverne til ham...


På vej hjem fra børnehaven

I dag har Felix og jeg hentet Oliver på gå ben. Felix har sovet i barnevognen imens jeg har fået lidt frisk luft og motion. Det må være mit nytårsfortsæt, at jeg skal dyrke lidt mere motion. 
Oliver kom sent i seng i går aftes, og var derfor ret smadret imorges. 
Da jeg kom og hentede Oliver her til eftermiddag fortalte pædagogen, at han for første gang ikke havde sovet middagslur i børnehaven. Han var derfor pænt udkørt og brugt efter en aktiv dag i børnehaven. 
På vejen tilbage købte jeg derfor en bolle ved bageren til Oliver. Det gav lidt smil og overskud til gåturen hjem. Så sad Oliver oven på barnevognen og guffede bolle på vejen hjem. Så føltes turen vist ikke så lang for ham.

Oliver 3 år

Oliver fyldte 3 år d. 19. December. Det er den første fødselsdag, hvor han har været gammel nok til at glæde sig til dagen. 
Selve dagen foregik således, at vi fejrede ham herhjemme om morgenen med boller og flag og gave. 
Vi havde købt en Cube cykel til ham, og han var meget imponeret og vildt glad for den fra første færd. Han cykler frem og tilbage på den inde i huset, og kan på den måde blive klar til at cykle ude til foråret. 




Om formiddagen var Oliver i børnehave, hvor han også blev fejret. Det var han meget begejstret for. De spiste risengrød og sang fødselsdagssang for ham, og han fik lov til at låne en valgfri bamse med hjem.
Jeg hentede Oliver i børnehaven kl 12, så han kunne sove middagslur hjemme. Han faldt øjeblikkeligt i søvn efter formiddagens mange spændende begivenheder.

Kl 15.03 havde vi i vanlig stil inviteret gæster til kage og aftensmad. Oliver er jo født kl 15.03, så det er blevet fast rutine at det er på fødselstidspunktet at gæsterne inviteres til. 
Jeg havde fået hjælp med kagen af en sød instagramfølger og blogger, som kom mig til undsætning. Jeg havde nemlig først bestilt kagen ved et firma, men de valgte at lukke butikken uden varsel en uge før fødselsdagen. Så var gode råd dyre. Men heldigvis kom Camilla/Cocoogco mig til undsætning. Det er jeg meget taknemmelig for. 
Resultatet blev super flot og velsmagende, og Oliver og gæsterne var meget imponeret. 

Foruden John deere kagen havde en anden instagram veninde sendt det fineste John deere fødselsdagspynt, som også faldt i Olivers smag. Ikke just det mest æstetiske pynt, men meget børnevenligt. 

Oliver havde en dejlig fødselsdag og fik en masse skønne gaver. Og da gæsterne var gået gik han også øjeblikkeligt omkuld efter en begivenhedsrig dag. 

Det skal også lige bemærkes, at Oliver om aftenen på sin fødselsdag ikke længere ville have ble på. Så nu har vi en treårig blefri dreng, der klarer det så flot uden ble. Han er dog bange for fremmede toiletter, så holder han sig hellere. Det arbejder vi lige lidt på....