fredag den 19. september 2014

Vinterklar til børnehaven

Nu er Olivers vintergarderobe så godt som fuldendt. Jeg modtog så sent som i går en skøn sending vintertøj fra Reima.

Da vi var på besøg i børnehaven i onsdags spurgte jeg dem til råds om hvilket udstyr der er vigtigt at have, når Oliver starter i børnehave til december. De anbefalede 1-2 flyverdragter, huer, vanter, vinterstøvler og termostøvler. Og selvfølgelig noget indendørstøj. 
De lagde især vægt på at termostøvler var vigtige at have, når Oliver leger længe ude i vådt underlag eller hvis der er tøsne. Så er det kun termostøvler der kan holde tæt. Det skal jeg derfor have købt, men jeg venter lige lidt endnu, så jeg ikke får købt den forkerte størrelse. Jeg er ikke så kyndig ud i termostøvler, så hvis der er nogen med gode erfaringer på det område, så modtager jeg gerne inputs.

Fra den nye kollektion har jeg modtaget en flyverdragt, som jeg allerede ved første øjekast er slemt imponeret over. Jeg er spændt på om det vedbliver sådan, når dragten kommer i brug. Den er lavet af et nyt materiale, som ligner bæver-nylon, men som er virkelig blødt når man mærker på det. Det er et plus, at dragten er nem for Oliver at have på, og at det bløde stof giver ham stor bevægelsesfrihed. Den mørkeblå farve en smule støv-blå, hvilket giver den et virkelig eksklusivt look sammen med de fine brune læderdetaljer. Denne flyverdragt skal i første omgang ikke med i børnehaven. Den skal være herhjemme og bruges i weekenderne, når vi leger på legepladsen med mere. Jeg er lidt øm over den, fordi den er så flot. Men jeg ved godt det er noget pjat, for den er jo købt for at blive brugt. Reimas tøj er jo ikke lavet efter højeste standarder, for at Oliver kan ligne en nipsting i det. Det er skabt til leg. Jeg ved det godt, jeg skal bare lige nyde synet af den lidt mere, inden der bliver hoppet i mudder i den :)
Som noget nyt er vinterlufferne uden lynlås, fordi Oliver er i "kan selv - vil selv" alderen. Og i en børnehave skal de som udgangspunkt selv kunne komme i tøjet. Lufferne er også Reimatec, og har dermed højt vandsøjletryk, så Oliver kan lave utallige snebolde uden at få våde hænder. Reimas elefanthue er en kær ven i hjemmet og en obligatorisk del af vintergarderoben. Vi har haft den alle vintre og den er uundværlig. 
Reimatec Antenna flyverdragt, Starrie Elefanthue samt Reimatec Ote luffer



Jeg har lagt mærke til, at Reimas tøj har mange reflekser, hvilket er betrykkende, fordi Oliver jo cykler til og fra institution på sin løbecykel. Og til vinter er der jo mørk om morgenen og om eftermiddagen, når vi skal frem og tilbage. 

Reimatec®-flyverdragt Antenna 

Elefanthue Starrie 
Reimatec®-luffer Ote


Jeg købte også en stor omgang vinterovertøj på udsalg hos reimashop.dk i slutningen af sidste vinter med 50% besparelse. 
Jeg købte nedenstående jakke, som jeg havde haft udkig til hele sidste vinter, samt en flyverdragt som skal bruges som den primære flyverdragt i børnehaven. Den er rigtig smart, fordi den har sin lynlås i siden. På den måde er der ikke noget der generer eller hænger fast i dragten, hvis Oliver kravler i træer eller ligger på maven. Og hvad jeg også godt kan lide er, at benlukningerne ikke har elastik-indsnøringer, men istedet snefang og fodstropper. Det gør nemlig at buksebenene ikke kravler op, men istedet falder pænt ud over vinterstøvlerne. Jeg har ikke kunne finde tilsvarende på flyverdragterne fra denne sæson. 
Både jakke og flyverdragt er selvfølgelig Reimatec-kvalitet, så de har et vandsøjletryk over 10.000 mm og en rigtig høj slidstyrke. Det er nødvendigt til en kommende børnehavedreng, synes jeg.


Jeg købte også lidt tilbehør på vinterudsalget i form af en sød hue til pæn brug og en lækker Reima-fleece, som kan komme under overtøjet på de helt kolde dage.

 Huen har selvfølgelig vindstop ved ørerne, som er et must herhjemme på alle huer. Den er simpelthen så lækker, og er super fint strikket, så jeg har kælet for den flere gange :) Så fint strikket kunne jeg også have ønsket mig, at elefanthuen var.



Så selvom sensommeren er skøn så glæder jeg mig alligevel til at iklæde Oliver disse lækkerier.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar