mandag den 8. september 2014

Status på børnehaveplads


Jeg er ved at blive en smule utålmodig mht. tildeling af børnehaveplads. 
Jeg kan mærke, at det fylder meget i mine tanker - også om natten. Jeg bekymrer mig om Oliver får plads i en god børnehave, hvori han vil trives og udvikle sig. 

Jeg ringede derfor til Pladsanvisningen i Aalborg i dag, hvor jeg talte med en rigtig sød medarbejder. Hun fortalte mig, at de var lidt i bekneb mht fordeling af børnehavepladser til decemberbørnene, januarbørn mv., fordi der ikke er flere ledige børnehavepladser i byen. Jeg blev lidt tavs i telefonen. Hun fortalte at de planlægger at forlænge decemberbørnene dvs bla Oliver hos deres dagplejere ind til januar. Olivers dagplejemor går på efterløn til december, når Oliver skulle have startet i børnehave. Han kan altså ikke umiddelbart bare blive en måned ekstra i dagpleje. Det kunne ellers have været smart. Men medarbejderen lovede at vende tilbage til mig med en løsning snarest, så det glæder jeg mig til. Det vil være noget rod hvis Oliver skal til at skifte dagpleje, fordi pladsanvisningen ikke kan få deres kabale til at gå op. 
Jeg håber jeg får et konstruktivt svar tilbage, ellers bliver jeg utidig i telefonen :)

Sikke en øv start på ugen. Weekenden sluttede ellers så godt med den dejligste barnedåb af søde Felix. Det skal jeg nok vise mere om i et andet indlæg. 

Slutteligt vil jeg bare lige fortælle, at jeg var ved frisøren i dag, imens min far passede Felix derhjemme. Det var dejligt med lidt mortid. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar