onsdag den 17. september 2014

På besøg i den nye børnehave


Her til morgen var manden, Felix og jeg på besøg i den nye børnehave. Jeg var gået derned sammen med Felix i barnevognen, hvilket billedet refererer til. En rask tur i det gode vejr på 2 km.

 Vi skulle mødes med en af pædagogerne for at blive vist rundt og høre lidt om stedet. 
Jeg havde på forhånd mine forbehold, men de blev gjort til skamme og jeg blev positivt overrasket. 

Vi fik et kanont indtryk af stedet, selvom de var genhuset i pavilloner pga renovering. 
Deres legeplads var helt enorm stor og det var nogle rigtig søde og imødekommende pædagoger. Man fornemmede slet ikke alle børnene fordi de var så godt opdelt i grupper. De har tre børnehave-grupper af hver ca 20 børn, som gør at de ikke er så mange børn samlet af gangen. Og de har frugt og brød ordning, og madordning er vist nok på vej. Og når de kommer over i deres eksisterende hus igen, så får de også et elektronisk system der hedder Min institution, som gør kommunikation imellem forældre og institution nem. Og de var gode til sensitive børn som Oliver, sagde de. Så det glæder jeg mig faktisk til, at han skal derned. 

Da de også har en integreret vuggestue, så har vi faktisk planlagt at Felix også skal gå i Roden til foråret, hvis det er muligt. Så har Oliver og Felix hinanden at støtte sig til. 

Et kig ind på lidt af Rodens legeplads.


Og lige et billede af Oliver på vej hen til dagplejen imorgen. Han er for tiden i fuldt firhop, når vi kører hen til dagplejen. 
Børnehaven sagde, at man gerne må have sin egen løbecykel med på Todens legeplads. Det tror jeg Oliver vil blive glad for, for han cykler meget i dagens løb hos dagplejen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar