onsdag den 27. august 2014

Storskralds-redning på en hård morgen


Oliver vågnede meget tidlig her til morgen. Han var tydeligvis ikke udhvilet, så far var heldig at få lokket ham med ind i vores seng. Efter lidt brok og skæld ud fra Olivers side faldt han i søvn igen. 
Han vågnede 'først' kl 7 igen, hvilket jo i princippet var dejligt. Problemet var bare, at han var svært utilfreds med at far var stået op og kørt på arbejde. Det fil Oliver helt ud af fatningen. Nogle gange er det helt okay, at far er kørt på arbejde, når Oliver vågner, og andre gange er det absolut ikke. Og sidstnævnte var tilfældet i dag. Skod start. 
Det hele var bare træls. Først var det tøjet der var galt med, så var det morgenmaden der ikke duede. 
Og midt i Olivers råben og skrigen fik han også Felix vækket. Great!! Så står man alene med to skrigende børn, hvor den store faktisk opfører sig mere barnligt end den lille. Og for at toppe det hele, så blev Felix lige akut sulten og forlangte mælk promte. Endnu mere Great.

Men efter lidt parlementeren og hysteri fik Oliver spist en smule morgenmad og kom modvilligt i tøjet. Jeg havde endda taget en Danefætrøje frem, men det var underbukserne der var forkerte i dag. 

Oliver fik sko og jakke på, og Felix blev stoppet i barnevognen. Og så ud af døren. 
Det var her humøret skiftede, og Oliver straks blev et bedre menneske. 

Det var storskrald i dag.

Vi så hele seancen imens skraldemændene piskede rundt på vejen efter skraldespandene. Oliver var næsten ikke til at få med videre bagefter. Han var gået i stå af beundring.. Over en skraldebil, that is! 
På vejen over til dagplejen var humøret højt, men det dalede i takt med at vi nærmede os. 
Noget trykkede Oliver. Og jeg tror jeg ved hvad det var. De skal nemlig på besøg i en børnehave i dag, som en af de andre børn fra dagplejen skal starte i på næste mandag. Det er en ukendt situation for ham, som han påvirkes af. 
I august startede hans yndlingsven fra dagplejen i børnehave. Og nu forlader endnu en god ven dagplejen. Det er ved at gå op for Oliver, at det også snart er hans tur. 
Men den tid den sorg. 

I dag må vi bare glæde os over at skraldebilen har været her. Det gør Oliver ihvertfald :)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar