fredag den 1. august 2014

På forkant med vinterudstyr til Felix

Felix har fået et par barselsgaver fra Reima til den kommende sæson. Det drejer sig om en skøn køredragt i fleece og en lækker babyflyverdragt.


Soveposen skal helt klart bruges til at køre ture i bilen til efteråret eller at sove i barnevognen, når der er ekstra koldt. Der er nemlig hul til selen i dragten, så Felix kan være fastspændt i både barnevogn og bil. Der er ærmekanter med ombug, så vanter er helt overflødige. Det vil jeg glæde mig til at afprøve.


 

Flyverdragten skulle være ekstrem varm til vinter, så lille Felix kan komme med ud i f.eks. klapvognen uden at fryse, når Oliver skal frem og tilbage fra dagpleje og børnehave. Og den virker praktisk, fordi den både har dobbelt lynlås og ærme- og benafslutninger med ombukning. Så behøves hverken vanter eller futter.



Oliver har også fået en storebrorgave. Og da Oliver skal starte i børnehave denne vinter, så falder gaven i god jord. Han har fået det lækreste sæt uld/bambus undertøj, som er silkeblødt. Kvaliteten er simpelthen uovertruffen. Det bliver perfekt under flyverdragten, når han leger ude til vinter.



Selvom jeg i skrivende stund sidder og nyder sommersolen, så glæder jeg mig til at iføre børnene det lækre tøj til vinter.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar