fredag den 4. juli 2014

Lillebror


Der har været stille på bloggen den seneste uge. Grunden dertil er, at lillebror er kommet til verden.







Han blev født d. 26. juni 2014 kl. 05.58 på Aalborg Sygehus. Født med raketfart. To en halv time efter fødslens start.

Fødslen startede med vandafgang torsdag morgen kl. 03.30, hvorefter veerne meldte deres nådesløse ankomst. Manden ringede straks til sin mor, som hurtigt kom og så efter Oliver, som stadig sov intetanende.
Vi kørte afsted mod sygehuset med det samme. Taskerne var allerede pakket og klar i bilen. Vi havde forberedt os på en hurtigt fødsel.
På vej ind mod sygehuset holdt manden stille hver gang der kom en ve. På den måde kunne jeg koncentrere mig om hver ve. På dette ukristelige tidspunkt af døgnet var der heldigvis ingen biler på vejene. Inde ved sygehuset fik vi parkeret bilen, og gik mod fødegangen. Da jeg kom op og gå tog veerne rigtig fat.
Vi nåede fødegangen, og en assistent viste os ind på en stor fødestue med fødekar - Stue 7. På Aalborg Sygehus nord er stue 7 kongesuiten. Jeg havde et ønske om at føde i vand, så assistenten begyndte at fylde karret.
Der var rygende travlt på fødegangen da vi ankom, så der var ikke umiddelbart en ledig jordemoder. Men der kom en jordemoder for at undersøge mig, som var ved at skrive et notat ude på kontoret. Hun mærkede på mig, og sagde at jeg var 5 cm åben. Derefter gik hun igen.
Efter nogle få veer begyndte jeg at mærke en pressetrang, og jeg bad assistenten finde en jordemoder igen. Det var lidt utrygt at få presseveer uden at have en ledig jordemoder.
Jordemoderen kom igen - stadig uden at have fået skrevet sit notat færdigt. Hun mærkede igen på mig og konstaterede hurtigt, at jeg var 10 cm åben. Og med presse veer. Derefter blev hun på stuen og fik pludselig travlt.
Da fødekarret endnu hverken var blevet fyldt helt eller halv blev jeg lagt op på fødelejet.
Det gjorde pokkers ondt at ligge på fødelejet. Jeg ville hellere stå op eller være i vandet, men det tillod tiden og jordemoderens ønske om ergonomi på jobbet ikke. Det føltes som om mit bækken splintrede, når jeg lå på lejet. Nok fordi det hele forløb så hastigt.

Jeg har haft en streptokokinfektion i min graviditet, hvilket gjorde, at der var nogle forholdsregler der skulle tages. Jordemoderen ville for eksempel gerne køre en strimmel (CTG) på mig, men pga. tidspres blev det kun til en hurtig måling af hjertelyden med en doptone.
Jeg skulle også have intravenøs antibiotika inden fødslen - helst 5 timer forinden - Som om :) Antibiotikaen nåede kun lige at løbe ind, førend jeg havde født.
Lillebror kom til syne, og blev født på en ve. Han var stor - og stjernekigger. Både jordemoderen og assistenten sagde, at lillebror havde store hænder og at han havde dobbelthager. Han var en ordenlig basse. Og hun sagde, at hvis jeg havde været førstegangsfødende så havde jeg aldrig fået ham ud selv.

Lillebror blev tørret af, og lagt op på mit bryst. Jeg var helt omtåget. Jeg skulle lige sunde mig og prøve at kapere denne effektive fødsel. Lillebror blev hurtigt lagt til brystet og begyndte at spise.
Derefter blev moderkagen født og jeg blev broderet lidt.
Vi var herefter alene på stuen et par timer. Det var skønt at være alene. Bare nyde lillebror. Han var så fin og ny. Og lille bitte i min optik.
Jordemoderen kom igen for at lave den obligatoriske børneundersøgelse. Lillebror blev vejet. Derefter blev der stille. Jordemoderen sagde til min mand: Vil du sige det eller skal jeg.....
Igen stilhed.... Min mand sagde derefter de magiske tal.... 4440 gram.... 4440 gram ren og skær kærlighed... Fordelt på 55cm.
Min mand var rigtig god under fødslen. Varetog mine behov og talte min sag, når jeg ikke selv havde overskud. Han holdt min hånd og heppede på mig. Det gjorde, at vi var to om at bære den byrde det er at føde et barn. To om smerten. Men aller vigtigst. To om at dele glæden ved at have født et lille nyt menneske. To om at have skabt liv.

Efter lidt fred og ro igen blev lillebror klædt på af manden, og vi gjorde os klar til at tage på barselsgangen. Vi skulle på barselsgangen i 48 timer efter fødslen for at observere at lillebror ikke havde fået overført streptokokinfektionen ved fødslen.
Det var både rart og frustrerende på samme tid at være indlagt på barselsgangen. På den ene side var der hjælp og råd at hente. På den anden side var det frustrerende at skulle være indlagt, når man hellere ville være derhjemme med sin nye familie. Og når man delte stue med en pige, som mistede 3 liter blod under fødslen og som lå med drop og fik blodtransfusioner. Så føler man sig malplaceret. Alle de andre patienter på afdelingen havde det elendigt, og havde enten været igennem en traumatisk fødsel, havde fået kejsersnit, sprængt livmoderen eller noget helt andet. Halvdelen af dem kunne end ikke forlade deres seng selv. Og jeg var jo blot ankommet få timer tidligere på morgenen og havde hurtigt og helt ukompliceret født mit barn. Så da jeg endelig kunne komme hjem var det en stor lettelse. Og Oliver glædede sig til at få sin mor hjem.
Selvom det kun var kort tid jeg var indlagt var det noget der kunne mærkes på Oliver. Han havde savnet sin mor. Jeg har jo gået hjemme med Oliver den seneste tid op til fødslen, og haft alverdens tid til ham. Kun ham. Nu skulle han dele mig med lillebror.

De første dage efter lillebror og jeg var kommet hjem havde Oliver det svært. Hver gang jeg sad med lillebror blev Oliver jaloux og ville også være med i amningen mm. Nogen havde taget tid og fokus fra Oliver og givet den til lillebror. Det var svært for ham at acceptere.
Vi har prøvet at inddrage Oliver i hverdagen med lillebror og rose Oliver for hans interesse og hjælpsomhed.
Nu er Oliver rigtig glad for sin lillebror og er så sød og omsorgsfuld overfor ham. Oliver nyder at holde ham, og holde ham i hånden og nysse ham. En rigtig dejlig storebror.


Lillebror er dejlig og nem. Han er mild, og græder kun hvis mælken bliver serveret for langsomt. Han sover godt ind til videre, og sover også godt om natten. Vi har intet at klage over lige nu.

Jeg skal nok lave løbende indlæg om lillebror og storebror.

Ind til nu vil jeg bare præsentere lillebror ordentligt.

Byd velkommen til Felix.



4 kommentarer:

  1. Stort tillykke med søde Felix :)

    SvarSlet
  2. Jeg blev meget rørt over dette smukke, livsbekræftende indlæg, Ditte. Igen, stort tillykke med lillebror - Felix - han ser absolut skøn ud! På nogle af billederne ligner han Oliver helt vildt meget :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Felix kan vist ikke komme uden om, at han ligner Oliver. Ikke på en prik, men de har mange fællestræk..

      Slet