fredag den 6. juni 2014

Puslepude og ammepude til lillebror



Jeg havde egentlig en god intention om selv at sy betræk til lillebrors ekstra puslepude og ammepude.... 

Men, men, men... sådan gik det ikke. Jeg ville ikke kaste mig i krig med det, fordi jeg vist ikke helt evner at levere et pænt resultat. 
Derfor spurgte jeg en af pigerne fra min mødregruppe (altså Olivers mødregruppe) om hun ville hjælpe mig med projektet. Hun er nemlig ferm til at sy.

Jeg havde købt stoffet på forhånd, og afleverede det samt hhv puslepuden og ammepude en tirsdag aften hos min redningskvinde. Allerede torsdag meldte hun, at hun var færdig med det hele. 
Det er dælme hurtig proces.

Jeg er meget glad for resultatet. Vi har i forvejen en puslepude på babyværelset, men denne ekstra puslepude skal ligge i bryggerset, så lillebror kan ligge behageligt, når han skal klædes af og på, når vi eks. skal ud af døren eller når lillebror skal sove lur. 
Vi brugte også den ekstra puslepude, da Oliver var spæd, dog uden det nye betræk. Det fungerede rigtig godt.

Ammepuden er fra Fossflakes og er købt brugt. Det havde sådan et meget babyagtigt betræk på, som jeg ikke var udpræget fan af. Jeg vil gerne have, at ammepuden ser pæn ud inde i stuen. Derfor er stoffet også valgt ud fra, at det skulle være mere diskret og neutralt. 

Jeg glæder mig til at tage det i brug, når lillebror kommer til verden inden længe.


3 kommentarer:

  1. Sikke et fint resultat - et dejlig atypisk valg af stof :)

    Mine evner indenfor håndarbejde er hånlige, og jeg hader det. Gad man kunne lave alle de flotte ting, som andre viser frem på internettet. Inklusiv disse.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
    2. Mine evner er også meget begrænsede. Eller min tålmodighed er ihvertfald :) så jeg ville ikke få noget flot ud af at sy dette :)

      Slet