torsdag den 12. juni 2014

Dagplejen til invielse



I dag var vennerne fra dagplejen på besøg til formiddagshygge og leg i haven. Anledningen var, at nu er Olivers legeredskaber helt færdige og så skulle de indvies. Først blev der spise boller og frugt og drukket juice og dernæst stod formiddagen på leg.
Oliver morfar, som er skaberen bag alle Olivers legeredskaber i haven var også med i dag. Han skulle også se, hvor meget glæde Oliver og vennerne har af redskaberne.









Der er plads til alle fire på sansegyngen på samme tid. De nød gyngeturen og ville hele tiden gynge 'højere', 'højere' :) Skønne børn.



Alle fire børn hyggede sig, og de legede både i legehus, sandkasse og på gyngerne. Især sansegyngen var et hit, hvor de alle fire kunne være på samme tid.

De tre store drenge fik også en afslappende gyngetur på sansegyngen, hvor batterierne lige blev ladet lidt op efter aktiv leg.

Oliver har den mest fantastiske dagpleje, hvor de tre jævnaldrende drenge har et særligt bånd. Men Oliver er også rigtig glad for lille Agnes, som han passer på som sin egen lillesøster.
Men allerede om fire uger, når sommerferien indtræffer er firkløveren slut. Der går Olivers bedste ven på sommerferien, for efterfølgende at skulle starte op i børnehave. Jeg kan næsten mærke tårerne trænge sig på, fordi jeg ved hvor meget Oliver holder af sin bedste ven.

Så sent som i dag, da jeg puttede Oliver til middag sagde han, at "Tristan er min bedste ven". Ja, han ville gerne blive hjemme ved mor efter at dagplejen var taget afsted. Det skal der også være plads til, så længe jeg ikke har født endnu.




2 kommentarer:

  1. Det ser helt fantastisk dejligt ud, Ditte - virkelig gennemført, stort klap på skulderen til en dygtig morfar! Og så er verden altså lille... Vi kender Tristans forældre; de er naboer til vores rigtig gode venner, så vi har efterhånden været sammen med dem en del gange. Har du set hans søde små lillesøstre? <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, jeg vil bringe roserne videre til morfar :)
      Og ja, verden er da lille, når du sådan kender Tristan og familien. Vi har været ovre og se hans lillesøstre. De er små - ihvertfald iforhold til den størrelse børn jeg bringer til verden :)

      Slet