tirsdag den 24. juni 2014

Barselsbesøg


Umiddelbart efter Olivers fødsel, som foregik i juledagene 2011 havde vi en masse aktiviteter og besøg. Vi kom hjem fra patienthotellet d. 23. December, var til juleaften d. 24. December. Så var vi til julefrokost d. 25.-28. December, og forinden alt dette havde vi selvfølgelig en masse besøg på patienthotellet. Efter julefrokosterne havde vi igen en del barselsbesøg og så var der nytårsaften. Nytårsaften foregik egentlig helt stille og roligt, idet vores vennepar og deres to børn kom med alt maden og agerede kokke i vores hjem. Det var dejligt og en fornem beværtning, men alligevel en smule slidsomt oven på alle de andre begivenheder.

Alle de besøg og arrangementer satte sine spor, og set i bagspejlet skulle vi (jeg) have været bedre til at sige fra og bare have været en lille ny familie, der skulle lære deres barn at kende. 
Jeg er blevet den erfaring rigere, og umiddelbart efter denne fødsel vil jeg også holde barselsbesøgene på et minimum. Ihvertfald i starten. Lillebror ser jo nogenlunde ens ud lige efter fødslen sammenlignet med et par uger senere. 
Jeg ved at det er vigtigt for mig, at få indhentet en masse søvn, få ladet batterierne op og få etableret en god amning. Det var der nemlig heller ikke tid til at tænke på umiddelbart efter Olivers fødsel. Det SKAL der være denne gang. 
Og derudover skal jeg jo fortsat kunne fungere som mor for Oliver ved siden af. 
Jeg ved godt det kan lyde strengt, men det er min prioritet og jeg vil blot det bedste for min familie og jeg. Det håber jeg venner og familie vil føle er okay.
Og jeg vil også gerne hellige mig min lille søn de første mange timer efter fødslen, uden at bedsteforældre ved besked om fødslen. Det er virkelig nemmere sagt end gjort, for vi skal jo have Oliver passet, imens fødslen står på :) Dog har Olivers dagplejemor tilbudt at tage sig af ham -både dag og nat. Men jeg ved ikke helt om jeg kan få mig til det, når fødslen først går i gang :) nu må vi se.. En ting er alle ens gode intentioner, et andet er virkeligheden. Nu skal vi først have lille bror til verden, og derefter må vi tage en ting af gangen.

P.s. Billedet er af Oliver, manden og jeg på patienthotellet samme aften som Oliver blev født. 

4 kommentarer:

  1. Selvfølgelig er det ok - og det lyder som den helt rigtige beslutning! Det vil jeres nærmeste forhåbentlig også kunne forstå. Held og lykke :)

    SvarSlet
  2. Er i øvrigt helt vild med billedet - det er meget rørende <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, det har jeg nu slet ikke tænkt på :)

      Slet
  3. Hej Ditte.
    Selvfølgelig er det i orden at gøre det sådan. Det er dig/jer der bestemmer og det er vigtigt at få en god start.

    Da Dicte kom til verden holdt vi også barselsbesøg på et minimum, det var kun de aller nærmeste der kom på patienthotellet. I dagene efter vi kom hjem havde vi ikke besøg.

    Når jeg skal føde igen til november bliver det også på den måde.

    Og lige en ting til. Hold op hvor er du smuk gravid.

    SvarSlet