lørdag den 10. maj 2014

Opbevaring på Olivers nye storebrorsværelse

Olivers nye værelse er langt om længe (næsten) færdigt. Jeg vil i hvert fald gerne vise lidt af indretningen på det nye værelse.
Jeg synes selv, at værelset er blevet rigtig godt, og Oliver har taget rigtig godt imod det.
Han har allerede sovet på det nye værelse to gange i sin juniorseng. Det kan jeg fortælle mere om i et andet indlæg.
Vi havde disse Montana reoler stående på kontoret, som var i dette rum tidligere. Oliver har derfor overtaget 4 af reolerne, som nu bruges til opbevaring af legetøj og bøger. 
Den nederste række af reolen består af kurvekasser fra Bilka, hvori bl.a. alt Olivers LEGO og Brio legetøj mv findes. 

Jeg har kigget på forskellige kasser til reolen, men er vendt tilbage til disse, fordi de er lette for Oliver at tage ud af reolen, og enkle at se på. Og ikke mindst billige at indkøbe :) Hvis jeg havde valgt kasser i træ havde de lavet mærker i trægulvet hver gang han tager en kasse ud og sætter den ned. 
Det har jeg helt udelukket med disse stofkasser. 
Kasserne fås i flere forskellige farver og størrelser og koster ikke særlig meget. Jeg synes, at de giver et roligt udtryk og passer godt ind i stilen på værelset. 
Jeg har også bestilt nogle af den samme slags kasser i grå til lillebrors værelse. På den måde er det nemt at kende forskel på brødrenes legetøj. Lillebror i maven er jo ikke født endnu, men han kommer til at overtage Olivers babylegetøj, som han er vokset fra. Så han får også brug for en del opbevaring fra starten.

Kasserne kan findes her.

Indlægget bringes i samarbejde med Bilka.dk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar