mandag den 26. maj 2014

En uventet drejning på en ellers hyggelig dag

Vi har haft en rigtig dejlig weekend mer dejligt vejr. Vi har bare slappet af og nydt det gode vejr. Det er ikke så meget jeg kan holde til mere, og mit energi niveau er heller i top mere. Derfor var det ikke de store bedrifter jeg foretog mig. Lørdag hyggede Oliver og Morten sig med at fulde traileren og køre en tur på lossepladsen - alt imens jeg ordnede noget vasketøj. Da Oliver havde sovet en god lur besøgte vi farmor og farfar. 

Søndag ordnede vi haven (dvs. mest Morten). 
Om eftermiddagen kom mine forældre og storebror på besøg og jeg lavede pizza. Imens jeg lavede mad var Oliver med min far og bror på legepladsen. På vejen hjem ville Oliver have en svingtur i armene. Da han er en hypermobil dreng gik hand ene arm ud af led i albuen. 
Både min bror og jeg er også meget hypermobile og oplevelse som barn gentagenge gange, at vi gik af led. Derfor kunne havde mit mor lært at sætte vores led på plads. 
Dette virkede dog ikke på Olivers arm. 
Vi blev hurtigt færdige med aftensmaden, selvom Oliver godt kunne sidde og slappe med den dårlig arm i en slynge og spise pizza på samme tid. 
Jeg ringede til vagtlægen for at høre hvad vi skulle stille op med Olivers arm, og vagtlægen prøvede også at guide mig til at sætte armen på plads via telefonen. Det virkede heller ikke. 
Vagtlægen bad os derfor komme ind på sygehuset, hvor resten af byens befolkning også sad og ventede på at se en læge. Nøj, hvor var der mange mennesker hos lægevagten - og så lige midt i Olivers sengetid. 
Da vi kom derind var der 33 i kø foran os. 
Vi satte os tæt ved skranken, hvor der var ledige stole til os. 
På er tidspunkt kom sygeplejersken fra skranken rundt og screenede de ventende patienter. Da hun kom til Oliver snakkede hun venligt med Oliver og tilså hans arm. Hun sagde derefter, at han vil blive tilset af en læge om få minuter. 
Sikke en lettelse, for jeg kunne hurtigt regne ud, at vi ellers ikke ville komme hjem på denne side af midnat. 

Da vi kom ind til lægen fik han hurtigt etableret en god kontakt til Oliver, som i sagens natur var noget beklemt ved situationen. Han havde ellers siddet og ventet pænt udenfor i langt over en time.
Lægen tog sit greb i Olivers arm - og vupti så var armen på plads igen. Oliver begyndte med det samme at bruge armen. Inden vi gik ud fra lægen viste han grebet på mig. For han sagde, at det nok ikke var sidste gang vi ville opleve, at Olivers arm går af led. Det er hyppigt forekommende ved små børn, og kaldes "Nurse maids elbow".


Billedet ovenover viser nøjagtig den episode, som Oliver oplevede.  

Oliver gik fra Lægevagten med far i den tidligere dårlige arm. Alt ubehaget havde allerede fortaget sig, og Oliver snakkede nu kun om den ispind, som vi havde lovet ham. 

I dag har der heller ikke været noget at mærke på hverken arm eller Oliver. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar