mandag den 5. maj 2014

En dejlig tur i Legoland

I weekenden var vi med Oliver i Legoland sammen med nogle venner og deres tre børn. Selvom der var koldt og blæsende var det alligevel en skøn skøn tur. Oliver nød dagen i fulde drag, og vi prøvede en masse forlystelser sammen med ham. Eller det vil sige, at manden prøvede de fleste forlystelser, for det er begrænset, hvad man må prøve når man er gravid. 'Vi' prøvede bl.a. kålormen, hvor min mand var klemt ned i vognen sammen med Oliver. Jeg synes det gik vildt stærkt og ville selv blive søsyg af sådan en rundtur, og var bange for at Oliver ville blive bange imens den kørte. Men næ nej - han var så betaget af turen, at han ikke ville med ud af forlystelsen igen. Sådan var det for de fleste forlystelsers vedkommende :) 
Det hele var bare så spændende for ham. Vi var også ude og køre i det lille LEGO tog og i Duplo land. Og vi spiste aftensmad i Legoland inden vi kørte hjem. Der var mange timers sjov for både store og små, og til sidst var Oliver helt udmattet af alle de gode oplevelser.

Her er billeder fra vores skønne dag. 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar