torsdag den 8. maj 2014

Det færdige legehus

Olivers legehus er blevet færdigt. Jeg synes det er blevet så godt, og Oliver er rigtig glad for det.
Siden sidst har det fået lidt indretning, samt blevet malet færdigt udvendigt.
Min far har virkelig lagt mange arbejdstimer i projektet, og vi vil ikke have kunne få et lige så fint og personligt legehus, hvis vi havde købt et i en butik.

Inde i legehuset har vi brugt vores gamle skrivebordsplade til at lave legehus-køkken.  

En rest af bordpladen er også blevet til en fin hylde hen over bordpladen.

Og jeg har købt brugte Brio lege-køkkener til legehuset. Min har har derefter indbygget hhv. kogeplade og håndvask i bordpladen, så det er ligesom et rigtigt køkken. Ovnen og vaskeskabet står under bordpladen, og optager minimal plads. Det hele passer bare perfekt ind.
Jeg har købt lidt plastic køkkengrej i Brugsen, hvor de faktisk havde et pænt og billigt sortiment, som passer perfekt til et legehus. Der skal nok komme mere indmad til legehuset løbende, når jeg en gang imellem finder noget, som Oliver ikke kan leve uden. 
Han skal også have lidt mere udstyr til sandkassen. 

Jeg har også købt en brugt værkstedsbænk til legehuset, hvor Oliver leger byggeman Bob og "ordner" en masse, som han selv siger. Den bringer stor glæde hos ham. 

For et par uger siden havde Rema 1000 tilbud på børne haveredskaber, så min far købte en lille kost og skovl til legehuset, som også er blevet hængt op på beslag. 

Nu fejer og skovler Oliver blade og lignende ud af legehuset, hvis der kommer det mindste snavs ind :) Min lille husalf :)
Jeg har også købt et par små børne-havestole i Jysk til 35 kr/stk, og en lille IKEA skammel. 

Skamlen er sådan, at tykke, gravide mor her kan sidde ned ude i legehuset. Jeg kan nemlig ikke klemme min mås ned i de små havestole. I hvert fald ikke uden at de lider overlast.

Legehuset måler 180 cm x 300 cm incl. terrassen, og er 190 cm højt i kip. På den måde kan voksne stå oprejst inde i legehuset. 

Min har har også skåret bogstaver ud, så der foran legehusets købmandsdisk står BUTIK. Det er en fin detalje, synes jeg.

Bag på legehuset i en vestlig retning har vi monteret et lille fuglehus. Så kan Oliver følge med i årets gang hos fuglene. Han kan nemlig godt lide at fodre og kigge på fugle i haven.


Min far er pt. i gang med at bygge en sandkasse til Oliver. Den er gravet ned i jorden, og består af 21 stk 40x40 cm fliser. Toprammen er lavet af trykimprægnerede terrassebrædder. Sandkassen mangler at blive malet lidt.
Og når sandkassen er færdig skal der bygges gyngestativ af store rundstolper, hvori der skal hænges en dækgynge og en sansegynge. Gyngerne har jeg allerede købt - igen brugt :)
Jeg viser billeder af den færdige sandkasse og gyngestativ senere.
Det er rigtig hyggeligt med små projekter (ihvertfald for mit vedkommende :)). Jeg er jo mere observeratør i kraft af min højgravide status pt :) Men det er alligevel så hyggeligt, at se noget skyde i vejret - især når det bringer så stor glæde hos Oliver. 
Jeg glæder mig til sommeren, og til udendørsleg....

Ingen kommentarer:

Send en kommentar