fredag den 30. maj 2014

Dejlige billeder fra dagplejen

I løbet af dagen sender Olivers dagplejemor ofte billeder af børnene. Jeg nyder af modtage disse billeder, hvor jeg kan se, at de hygger sig og udvikler sig via leg og læring.
I ugens løb har jeg modtaget følgende billeder:


På dette billede var to dagplejere og børnene på tur med bybussen til Nr. Sundby. Oliver elsker at køre i bus, og de stod af et dejligt sted, hvor de kunne se og mærke på vandet og lege.


Det var derfor en særdeles beskidt Oliver der tog med bussen hjem igen. Dagplejen havde medbragt madpakke og drikkelse på deres tur, som de nød i naturen. 
Oliver kunne berette om en særdeles dejlig dag, da jeg hentede ham om eftermiddagen i dagplejen. 

En formiddag i ugens løb kom der store mængder regn ned fra himlen. Det skulle ikke hindre børnene i at hoppe i vandpytter. Oliver var selvfølgelig godt klædt på i sin Reimatec forårsflyverdragt og sine nye Reima gummistøvler. 
Derfor var det også en dejlig tør og tilpas Oliver der plaskede i vandpytter og kørte ræs igennem vandet på løbecyklen. Olivers dagplejemor prøvede at fange et billede af Oliver med fuld fart på igennem en vandpytte. Det resulterede i et lidt uskarpt billede, men regnen styrtede også ned fra himlen imens. 
Oliver var den eneste af børnene i dagplejen, der var helt tør efter  formiddagens regn-prøvelser. Det kan moderen her godt lide. Så ved jeg, at har den helt rette påklædning på.


Alle disse billeder vi får tilsendt giver sådan en dejlig ro i maven. Så ved vi, at han har det trykt og godt, og at han får en masse dejlige oplevelser, som jeg ikke selv ville have fundet på. 




1 kommentar:

  1. Det er nemlig bare så dejligt, når de sender billeder - det var Kongens dagplejemor også god til. Det kan man godt savne lidt i vuggestuen. Til gengæld er de gode til at tage billeder i dagens løb og hænge op, så vi kan se dem sammen med børnene, når vi henter.

    SvarSlet