torsdag den 8. maj 2014

4 års bryllupsdag

 I dag d. 8. maj har manden og jeg bryllupsdag. I den anledning deler jeg ud af lidt af bryllupsbillederne fra vores fantastiske dag tilbage i 2010. Dagen blev helt som vi drømte om, og vi ser tilbage på vores bryllupsdag med rigtig gode og varme minder. Her er et udpluk af vores bryllupsbilleder.
 Bryllupsbillederne blev taget af fotograf Brian Bjeldbak Studios, som vi varmt kan anbefale og som vi havde rigtig gode oplevelser med.

Vielsesringene samt min forlovelsesring er lavet af Guldsmed Iben Rasmussen, som ikke har verden bedste hjemmeside, men som er den mest fantastiske guldsmed og juveler i Aalborg. Hun er helt klart et besøg værd. Hun var rigtig god til at skabe netop de vielsesringe vi gik og drømte om. Hvert år tilbyder hun helt gratis at vi får lavet et serviceeftersyn på vores ringe, så de altid stråler og er i bedste stand. Det er god service. Vi betalte heller ej mere for vores speciallavede ringe, end en standart (og i min optik kedelig) ring koster i en almindelig smykkeforretning.
Jeg har efterfølgende været inde ved Iben og få lavet flere smykker, og vil også få lavet flere smykker hos hende i fremtiden. Det er for mig meget mere personligt, end blot at købe dem hos en smykkebutik. Jeg vil hellere have lidt færre lækre smykker af god kvalitet.
 
Blomsterne, dvs. brudebuketten, knaphulsblomsterne og blomsterne i kirken havde min mand helt selv arrangeret, og de er blevet lavet af Blomstersnedker Jonas Jensen.







God dag i kærlighedens tegn.

6 kommentarer:

  1. Ej, hvor var du smuk, Ditte! Stort tillykke med bryllupsdagen.. Sikke Oliver ligner sin far! ��

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Simone for de pæne ord. Frisøren havde gjort sit bedste den dag, og jeg var en del kilo lettere den gang :) især ift at jeg er gravid nu ;)
      Og jeg kan nok heller ikke komme uden om at Oliver ligner sin far. Det kommer lillebror sikkert også til.
      Da Oliver var ca et halvt år lignede han sin fars børnebilleder helt nøjagtigt. Så han har vist de stærkeste gener af os :)

      Slet
  2. Kender ikke så meget til Iben's smykker - men har set flere af hendes fars smykker da det var ham der havde butikken.
    Er vild med Jonas' blomster, desværre var han ikke blomsterhandler i Aalborg for næsten 10 år siden da vi blev gift.

    SvarSlet
    Svar
    1. Iben laver lige så flotte smykker som sin far. Måske endnu flottere synes jeg, fordi der er kommet et ungt frisk pust til designet.
      Og der er sikkert mange andre blomsterhandlere der laver smukke blomster - Jonas er bare min favorit, så det var dejlig at bære en brudebuket fra hans hånd til mit bryllup. Og min mand havde ramt den helt rigtige smag i samråd med Jonas.

      Slet
  3. Fantastiske billeder - du ser helt forrygende ud! Tillykke med bryllupsdagen <3

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak for komplimententerne. Det var et dejligt bryllup, og en dag man ser tilbage på med glæde.
      Da Vi har bryllupsdag på Mortens lillebrors fødselsdag er vores bryllupsdag ikke helt i fokus denne dag. Vi tog derfor ud og spise dagens efter. Men jeg fik nogle smukke blomster af min mand på vores bryllupsdag.

      Slet