fredag den 30. maj 2014

Dejlige billeder fra dagplejen

I løbet af dagen sender Olivers dagplejemor ofte billeder af børnene. Jeg nyder af modtage disse billeder, hvor jeg kan se, at de hygger sig og udvikler sig via leg og læring.
I ugens løb har jeg modtaget følgende billeder:


På dette billede var to dagplejere og børnene på tur med bybussen til Nr. Sundby. Oliver elsker at køre i bus, og de stod af et dejligt sted, hvor de kunne se og mærke på vandet og lege.


Det var derfor en særdeles beskidt Oliver der tog med bussen hjem igen. Dagplejen havde medbragt madpakke og drikkelse på deres tur, som de nød i naturen. 
Oliver kunne berette om en særdeles dejlig dag, da jeg hentede ham om eftermiddagen i dagplejen. 

En formiddag i ugens løb kom der store mængder regn ned fra himlen. Det skulle ikke hindre børnene i at hoppe i vandpytter. Oliver var selvfølgelig godt klædt på i sin Reimatec forårsflyverdragt og sine nye Reima gummistøvler. 
Derfor var det også en dejlig tør og tilpas Oliver der plaskede i vandpytter og kørte ræs igennem vandet på løbecyklen. Olivers dagplejemor prøvede at fange et billede af Oliver med fuld fart på igennem en vandpytte. Det resulterede i et lidt uskarpt billede, men regnen styrtede også ned fra himlen imens. 
Oliver var den eneste af børnene i dagplejen, der var helt tør efter  formiddagens regn-prøvelser. Det kan moderen her godt lide. Så ved jeg, at har den helt rette påklædning på.


Alle disse billeder vi får tilsendt giver sådan en dejlig ro i maven. Så ved vi, at han har det trykt og godt, og at han får en masse dejlige oplevelser, som jeg ikke selv ville have fundet på. 




onsdag den 28. maj 2014

Status på graviditeten i uge 36


I dag har jeg været til konsultation ved min jordemoder og hendes jordmoderstuderende. 
Jeg var meget spændt på at høre hvordan lillebror inde i maven har det, og om han stadig vokser med lynets hast. Sidst vi var hos jordemoderen var han noget større end gennemsnittet, men i dag havde hans vægt fundet et mere passende niveau. Han blev skønnet til 2900g, hvilket ikke skulle resultere i, at jeg føder en meget stor baby. Det vil min undervogn sætte stor pris på. 
Lillebror stod fast i bækkenet, selvfølgelig med hovedet nedad, så der er potentiale for en helt almindelig fødsel. 

Ved sidste graviditetsundersøgelse hos lægen fik jeg konstateret en streptokok infektion, som jeg har været i antibiotikabehandling forefterfølgende. 
Jeg snakkede i dag med jordemoderen om dette. Hun fortalte mig, at jeg igen skal have antibiotika før og efter fødslen. Efter fødslen skal jeg ligeså være indlagt 48 timer på barselsgangen, hvilket jeg ikke lige var indstillet på. 
Jeg havde regnet med at jeg kunne komme hurtigt hjem og være mor til to skønne unger. 
Men nu kommer der lige til at gå et par dage, inden jeg kan komme hjem efter fødslen og starte nye rutiner op i vores familie - der snart tæller fire medlemmer. 
På barselsgangen skal jeg have taget prøver og fortsat have antibiotika. Og lillebror skal selvfølgelig også undersøges og tjekkes, så vi er sikre på at han ikke har fået overført infektionen ved fødslen.

Det bliver en større omvæltning for Oliver, nu hvor jeg skal være indlagt. Men jeg vil prøve at gøre det skånsomt for ham, så han ikke fornemmer nogen form for uro. Han er jo en sensitiv fyr, så der behøver ikke komme flere reaktioner end højest nødvendigt. 
I Olivers dagpleje er hans bedste ven lige blevet storebror, og det har været en udfordring for Olivers ven. Især i de første dage efter fødslen, hvor mor var indlagt på barselsgangen. Der var ligepludselig ikke den samme omsorg og tid til ham, som der plejer. 
Det vil der i et begrænset omfang heller ikke være til Oliver i starten, men jeg vil gøre mig bedste for at hjælpe Oliver, så det bliver skånsomt for ham. 

Dette indlæg har faktisk afhjulpet nogle af mine bekymringer mht. at skulle være indlagt efter fødslen. Jeg ved godt, at det er for lillebrors bedste, men det kom alligevel noget bag på mig. 

Nu varer det ikke længe før end jeg begynder at pakke taskerne til fødslen. Jeg skal nu både pakke en taske til baby, Oliver og jeg selv. 

- på billedet er jeg i uge 36+1 og på vej mod jordemoderen. Jeg skal ikke vokse meget mere, før end jeg ikke kan være i spejlet mere :)

mandag den 26. maj 2014

En uventet drejning på en ellers hyggelig dag

Vi har haft en rigtig dejlig weekend mer dejligt vejr. Vi har bare slappet af og nydt det gode vejr. Det er ikke så meget jeg kan holde til mere, og mit energi niveau er heller i top mere. Derfor var det ikke de store bedrifter jeg foretog mig. Lørdag hyggede Oliver og Morten sig med at fulde traileren og køre en tur på lossepladsen - alt imens jeg ordnede noget vasketøj. Da Oliver havde sovet en god lur besøgte vi farmor og farfar. 

Søndag ordnede vi haven (dvs. mest Morten). 
Om eftermiddagen kom mine forældre og storebror på besøg og jeg lavede pizza. Imens jeg lavede mad var Oliver med min far og bror på legepladsen. På vejen hjem ville Oliver have en svingtur i armene. Da han er en hypermobil dreng gik hand ene arm ud af led i albuen. 
Både min bror og jeg er også meget hypermobile og oplevelse som barn gentagenge gange, at vi gik af led. Derfor kunne havde mit mor lært at sætte vores led på plads. 
Dette virkede dog ikke på Olivers arm. 
Vi blev hurtigt færdige med aftensmaden, selvom Oliver godt kunne sidde og slappe med den dårlig arm i en slynge og spise pizza på samme tid. 
Jeg ringede til vagtlægen for at høre hvad vi skulle stille op med Olivers arm, og vagtlægen prøvede også at guide mig til at sætte armen på plads via telefonen. Det virkede heller ikke. 
Vagtlægen bad os derfor komme ind på sygehuset, hvor resten af byens befolkning også sad og ventede på at se en læge. Nøj, hvor var der mange mennesker hos lægevagten - og så lige midt i Olivers sengetid. 
Da vi kom derind var der 33 i kø foran os. 
Vi satte os tæt ved skranken, hvor der var ledige stole til os. 
På er tidspunkt kom sygeplejersken fra skranken rundt og screenede de ventende patienter. Da hun kom til Oliver snakkede hun venligt med Oliver og tilså hans arm. Hun sagde derefter, at han vil blive tilset af en læge om få minuter. 
Sikke en lettelse, for jeg kunne hurtigt regne ud, at vi ellers ikke ville komme hjem på denne side af midnat. 

Da vi kom ind til lægen fik han hurtigt etableret en god kontakt til Oliver, som i sagens natur var noget beklemt ved situationen. Han havde ellers siddet og ventet pænt udenfor i langt over en time.
Lægen tog sit greb i Olivers arm - og vupti så var armen på plads igen. Oliver begyndte med det samme at bruge armen. Inden vi gik ud fra lægen viste han grebet på mig. For han sagde, at det nok ikke var sidste gang vi ville opleve, at Olivers arm går af led. Det er hyppigt forekommende ved små børn, og kaldes "Nurse maids elbow".


Billedet ovenover viser nøjagtig den episode, som Oliver oplevede.  

Oliver gik fra Lægevagten med far i den tidligere dårlige arm. Alt ubehaget havde allerede fortaget sig, og Oliver snakkede nu kun om den ispind, som vi havde lovet ham. 

I dag har der heller ikke været noget at mærke på hverken arm eller Oliver. 


lørdag den 24. maj 2014

Dejlige børn




Mit moderhjerte smelter, når jeg ser min skønne søn lege og drøne afsted på den lille crosser ude hos farmor og farfar. Og ikke mindst, når Oliver hygger og leger med sin kusine. I dag har de ihvertfald hygget sig sammen og nydt det gode vejr. 



torsdag den 22. maj 2014

Mine fødselsdagsønsker

Selvom der i dag er en måned til min fødselsdag har jeg allerede lavet min ønskeseddel, inden der går fødsel, amning og prutmås i den. 
(Det betyder også, at der imorgen er én måned til termin - wow det går stærkt)

Jeg drømmer om at få den skønne gule farve ind på mit badeværelse, så derfor står Vipp-serien i gul samt de gule Hay håndklæder højt på ønskesedlen.

Derudover har jeg længe ønsket mig en indbygget mikro combiovn, så jeg nemt kan lune babymad og des lige i den kommende tid. Min gamle mikroovn fra Bilka til 199kr er ved at afgå ved døden og trænger til en udskiftning. 

Og så ønsker jeg mig love tags med mine børns navne - når lillebrors navn bliver kendt. Jeg ønsker mig, at min yndlings guldsmed Iben Rasmussen skal lave dem, så designet passer til mine øvrige smykker. 


onsdag den 21. maj 2014

Morgenmad og frokost som højgravid

Her sidst i min graviditet er min mavesæk ikke så rummelig som den plejer. Jeg plejer at have appetit og spise som en grand voksen mand. Men på nuværende tidspunkt føler jeg mig mest som en, der har fået foretaget en gastric bypass operation, for at reducere mavesækkens størrelse. Dog uden mit samtykke.
Samtidig skal mine måltider helst være letoptagelige eller flydende. Et tungt og stort aftensmåltid giver derfor mavesmerter, og ikke mindst halsbrand om natten. 
Lige for tiden består min morgenmad derfor af  f.eks. drikke yoghurt, drikke skyr eller smoothies. 
Frokosten består f.eks. Koldskål eller lignende.
Til aftensmad spiser jeg det samme som resten af familien, men i mere begrænsede mængder ift hvad jeg plejer. Og alligevel får jeg ofte ondt i maven bagefter, fordi lillebror afklemmer min mave og tarm.
Sådan har det været i de sidste mange uger, og det fortsætter graviditeten ud. Det gjorde det ihvertfald i sidste graviditet. 




Nyt sengetøj til Oliver fra Netto

Jeg var i Netto i dag for at handle. I den forbindelse så jeg dette sæt junior sengetøj til Oliver.


Det minder rigtig meget om By Nords flotte designs. Forskellen er blot at dette sæt koster 79kr. Selvfølgelig er kvaliteten og finish ikke helt det samme som By Nords, men jeg synes i hvertfald at man får meget for pengene ved dette sæt. Sættet kunne fås med to motiver; egern og ælling.


lørdag den 17. maj 2014

Olivers færdige storebrorværelse


Olivers nye storebrorsværelse er nu helt færdig, og hovedpersonen har taget værelset i brug. Han er glad for værelset, men skal lige vænne sig til rummets nye funktioner og placeringen af legetøjet.

Jeg vil gerne vise værelset frem, så her er de forskellige funktioner og deltaljer på Olivers værelse.

Jeg har bestilt en navne wallsticker til Olivers dør fra Dimaria.dk. Jeg ville gerne have den i den i en grå farve, da Olivers nye værelse støder op til vores gang. Det skal altså ikke være en wallsticker, som er for iøjnefaldende og som vi bliver trætte af at se på. 
Jeg oplevede en fantastisk service hos Dimaria. Jeg skrev nemlig til dem og spurgte om de kunne lave en wallsticker i lysegrå og i en anden skrifttype end de havde i deres sortiment. Det kunne de sagtens klare, og de sendte endda adskillelige prøvetryk i forskellige størrelser og tykkelser til min mail, for at være sikker på at levere det rigtige produkt. Og da jeg bestilte havde de 10% rabat på alle deres varer. Så jeg endte med at betale 135 kr plus porto for en uovertruffen service og en super flot wallsticker.


Fra en wallsticker til en anden. Raket-wallstickeren fra Ferm Living på Olivers skabslåge er en jeg har vundet på Instragram hos Lirum Larum Leg. Jeg vidste med det samme hvad wallstickeren skulle bruges til, og jeg synes den kommer rigtig flot til sin ret på skabslågen. Og halogenspotten i loftet kaster et magisk skær over raketten og stjernerne, så de ser mere livagtige ud. Oliver synes i hvert fald den er sej.

Legekøkkenet har Oliver haft i lang tid, men er bare blevet flyttet fra stuen og ind på det nye værelse, hvor der er mere plads end på det gamle. For at gøre den mere personlig er den dekoreret med wallstickers fra Roomate. 

Over legekøkkenet har jeg hængt en opslagstavle i kork, hvor der bl.a. hænger det fineste gækkebrev fra Olivers kusine. 

På nedenstående billede kan man lige ane hjørnet af gulvtæppet. Det er fra IKEAs særkollektion, som udkom i vinters. Jeg var heldig at spotte tæppet i sidste uge i IKEA i deres "rodekasse", og gav blot 350 kr for det. Det var lidt af et sats, for jeg vidste ikke om det passede i målene til værelset, eller om farverne var lige i øjet. Men igen synes jeg at jeg er sluppet meget heldigt fra mit køb, for både den mintgrønne og den "røde" farve er at finde i puderne og vægmaleriet. Det hele bliver ligesom bundet fint sammen via farverne. Men så heller ikke flere farver på Olivers værelse. Jeg er en smule farveforskrækket :)


Vægmaleriet har jeg omtalt flere gange på bloggen (her, her, her og her). Jeg synes det er kommet til at passe rigtig godt ind, og Oliver selv er rigtig glad for resultatet. Når han ligger og skal sove i sin seng så kigger han op på bamserne og siger, at de passer på ham. 
Jeg vil endnu en gang takke Marie Willumsen for at jeg måtte gengive hendes vægmaleri og tak for råd og vejledning i processen.
Jeg har selv syet et sengetæppe til Olivers Leanderseng, da det ikke er til at købe et sengetæppe der passer perfekt til sengen pga. dens afrundede kanter. Stoffet er fra Stof 2000, og jeg har også syet en matchende pyntepude, som står imellem de to puder fra Ferm Living. Den lille Ferm pude havde Oliver i forvejen, men jeg har suppleret med den store Ferm Living Pude. Det er blevet en rigtig dejlig hyggekrog, hvor vi også hygger og læser bøger om eftermiddagen efter dagpleje.

Den gule sol på vægmaleriet er svær at gengive på fotos. Den er meget mere afdæmpet i virkeligheden.

Kurven ved siden af sengen fungerer om dagen som bamseopbevaring, og om natten som opbevaring af sengetæppe og puder. Jeg ville egentlig have købt en Wire basket fra Ferm living, men valgte at spare pengene og gav i stedet 19 kr for denne kurv i Superbrugsen. Den fungerer egentlig super godt, og matcher i farven. Jeg skulle bare have købt den i et nummer større, så den kan rumme lidt mere.


Jeg har tidligere omtalt Olivers opbevaringsløsning. Jeg er rigtig tilfreds med opstillingen, da den giver Oliver rig mulighed for at nå det meste legetøj selv. Men i de højeste rum har jeg lavet kasser med tegnesager og småtterier, som han ikke skal kunne nå uden at jeg hjælper ham. Ellers tegner han bare alle mulige og umulige steder :)


Jeg har hængt tre små knager på på værelset til tasker og lignende. Jeg har købt dem for 10 kr/stk i Tiger, og igen er jeg glad for resultatet. Farven passer perfekt ind til resten af indretningen.


Over Olivers reol hænger to illustrationer, som jeg har købt via en bruger på Instragram. Hun laver forskellige børnesange og navnetavler for blot 40kr/stk. Så kan man selv printe dem ud i A4 eller A3 format. Jeg har tidligere beskrevet illustrationerne her.



Oliver har fået sin egen lille ridderborg på værelset. Jeg købte udstillingsmodellen i Ønskebørn for 100kr, for jeg gad ikke ofre en formue på en Tipi eller lignende, hvis ikke Oliver kunne lide den, eller hvis den ikke passede ind på værelset. Den er måske ikke så æstetisk som en fin tipi, men Oliver synes hulen er sej, og tager gerne alverdens legetøj med derind og hygger. Jeg har pyntet hulen med et stort lammeskindstæppe og et par bamser.


Her har Oliver gang i at læse alle Pixibøgerne i hulen.



Over hulen har jeg hængt tre gallerihylder fra IKEA op. De fungerer som opbevaring af en smule bøger, billeder samt Olivers sangfugl. Sangfuglen fik han i dåbsgave af mine forældre, og skal følge ham i livet. Jeg håber også lillebror får en sangfugl eller tilsvarende i dåbsgave, så de hver kan have hver deres fugl.
På hylderne står også et par skønne illustrationer, som jeg igen har været heldig at vinde på Instragram. Det er en kunstner der hedder Moster Karen, som har lavet dem, og de fås i fire forskellige udgaver. Jeg har valgt den blå og mintgrønne, som passer perfekt ind på værelset. De er afdæmpede i farverne, og har nogle fede motiver, som ikke er for tutte-nuttede til en sejt børneværelse i årene fremover.



Sidst men ikke mindst vil jeg vise Olivers natlampe. Det er en sag, som jeg har købt brugt (surprise :)) for 30 kr. Den havde nogle helt andre farver, da jeg købte den. Den er lavet i træ, så jeg tænkte, at jeg kunne male den i de farver, som jeg har brugt til vægmaleriet. På den måde passer den rigtig fint ind i rummet, og giver et rigtig hyggeligt lys. Jeg har sat en helt svag el-sparepære i lampen, så der ikke opstår nogen brandfare eller lignende. Jeg viser før- og efter- billeder af natlampen i et andet indlæg.


Jeg tror det var alt fra Olivers nye værelse for nu. Stil endelig spørgsmål, hvis jeg har glemt at beskrive eller vise noget.














torsdag den 15. maj 2014

Bedsteforældredag i legestuen

I går formiddags var der bedsteforældredag i legestuen, hvor både forældre og bedsteforældre var inviteret til leg og hygge. 
Alle byens kommunale dagplejere og deres børn var samlet i sportshallen og den tilhørende kantine. Først var der lagt op til leg i hallen. Der var opstillet en fin forhindringsbane, en boldbane og en kæmpe stor hoppepude. Oliver hyggede sig i selskab med sine bedsteforældre. 
Der blevet både hoppet på hoppepude og leget i forhindringsbanen til den store guldmedalje. 
Midtvejs havde Oliver brug for en spisepause, og i kantinen stod boller, frisk frugt og vand klar. Oliver satte et par boller og en ordenlig omgang vandmelon og æble til livs, og derefter var han klar til en omgang tumlastik i hallen igen. 
Da arrangementet var slut var Olivers batterier helt opbrugt. 
Det var egentlig meningen at han skulle blive sammen med dagplejen i legestuen, men han var helt solgt til stanglakrids og mættet af indtryk, så han blev helt ulykkelig da jeg skulle hjem. Resultatet blev, at jeg tog ham med hjem. Det var dejligt for Oliver, for han var helt udmattet efter timers god leg med megen støj. 
Jeg fik proppet en makrelmad i skuffen på ham da vi kom hjem, inden han bad om at komme ud og sove i barnevognen. Knapt var han kommet på langs i vognen inden han sov. Tre timer senere var jeg nødt til at vække ham, for at han kunne sove igen om natten. Selv efter tre timers søvn var han stadig træt, og ved aftentide var Oliver meget villig efter at komme i seng igen. 
Det må siges at have været en god dag. 








Olivers natlampe



På Olivers nye værelse har vi hængt en natlampe op ved hovedgærdet af sengen. 


Natlampen er købt for 30kr på reshopper, hvorefter jeg har malet den. 
Jeg så straks muligheder i natlampen, og tænkte, at den kunne males. Den er lavet i krydsfiner, så det var ingen problem at male den. 
Egentlig burde jeg have brugt træmaling, men jeg brugte blot de farveprøver, som jeg også har malet vægmaleriet på Olivers værelse med. På den måde passer farverne på lampen også sammen med maleriet. 


Jeg tapede bilen med malertape, så kun bilens 'lak' var synlig. Dernæst malede jeg bilen to gange, hvorefter malertapen blev taget af. Herefter malede jeg bilens hjul, lygter og ruder. 
De nye farver klæder bilen godt, og nu er den så god som ny igen. 




Oliver slår græs




I går eftermiddags var Oliver ude i haven og slå græs sammen med sin far, imens jeg lavede mad indenfor. Kønsrollerne er i hævd. 

Midt i det hele begyndte det at regne, men det generede ikke Oliver, for han var klædt godt på i sit Reima outfit fra top til tå. 
Oliver tester Reima regnbukser og Reima gummistøvler. Jeg er især imponeret over gummistøvlerne, som har en fantastisk pasform og stødabsorbering. Regnbukserne er med seler, refleks og i PU. De er derfor 100% vandtætte.
Reimajakken og Reima huen købte jeg i slutningen af sidste sommer med 60% rabat. Man kan stadig gøre gode køb i Reimas outlet. 

Han har selv fundet sin lille plastic græsslåmaskine og sit høreværn. Oliver er nemlig ikke så glad for larm :) 




tirsdag den 13. maj 2014

Gratis babypakker

Der er mange gratis glæder som gravid, som jeg endnu en gang har valgt at benytte mig af i form af babypakker. Jeg har gjort brug af babypakkerne fra Rema1000, Lidl, Liberoklubben, Matas og Babysam. Sidste gang fik jeg også babypakker fra Apoteket og Coop, men jeg har hørt at disse pakker ikke længere er tilgængelige.

De forskellige pakker, som jeg har modtaget indeholder følgende:

Liberoklubben 

  • Libero bleer
  • Vådservietter
  • 2 stk ammeindlæg
  • 2 stk trusseindlæg
  • En bobles sanseparade
  • lidt brochurer om amning mv. 

Babypakken fra Liberoklubben kan bestilles her.

Matasklubben

  • En AVENT sutteflaske
  • En par pampers bleer
  • Små tuber med Matas baby cremer
  • Vores børn magasin
  • Diverse brochurer og samples

Babypakken fra Matas kan bestilles her.

Babysam

  • Pampers bleer
  • Et lille stykke sanselegetøj 
  • En blespand med refill, som jeg ikke har valgt at modtage.
  • Vores børn magasiner
  • Værdikupon til babysam på 100 ved køb over 400kr.
  • En lille tube Oral-B tandpasta
  • En lille tube Derma lotion
  • 1 måneds gratis abonnement til Min Bio app'en 

Babypakken fra Babysam kan bestilles her.

Lidl

  • Lidl bleer
  • Skumklude
  • Vådservietter
  • En stor bamse
  • babymos
  • En sut

Babypakken fra Lidl kan bestilles her.

Rema 1000

  • En stor pakke bleer
  • En pakke vådservietter
  • En pakke skumklude
  • En MAM sut
  • En lille bamse
  • En Babyshampoo


Babyboksen fra Rema 1000 kan bestilles her.

Hvilken pakke er så bedst? Jeg foretrækker pakkerne fra Rema 1000 eller Lidl, fordi de indeholder reelle størrelser af hvert produkt. Og så er der desuden ikke alt muligt nonsens i pakkerne, men kun brugbare varer.
Dermed ikke sagt, at de andre pakker ikke er gode, for alt hvad der er gratis skal man jo være taknemmelig for. Det er f.eks. bare svært at teste om Pampers bleer er gode efter at have brugt to bleer. Det giver derimod et bedre indtryk, hvis man har mulighed for at teste en hel pakke bleer. 
Jeg bukker dog udmygt for alle pakkerne, og glæder mig til de skal i brug inden længe.

søndag den 11. maj 2014

Graviditeten i sidste fase

Projekt graviditet lakker mod enden, og afløses istedet af projekt fødsel, skarp forfulgt af evighedsprojektet 'manglende søvn'. Det skal blive spændende at blive en familie på fire.




De her par billeder er de første jeg har fået taget af maven. Ikke just imponerende, men sådan er det at være gravid anden gang. Tiden flyver afsted, og før jeg får set mig om er der kommet en baby til verden. Jeg er på billederne i uge 33, så maven kommer stadig til at nå nye dimentioner i de kommende uger.

Børnehaveplads

Som jeg tidligere har fortalt, er jeg meget bekymret for hvilken børnehave Oliver får tilbudt.
Denne bekymring er nu rigtigt kommet til udtryk.

Da jeg i lørdags åbnede postkassen lå der et brev fra pladsanvisningen. Det var et tilbud om en plads i Hyldehavens børnehave pr. 4.8. 2014!

Ét er, at hyldehaven slet ikke ligger i den by vi bor i - men 10 km derfra.
For det andet er den en specialbørnehave for allergiske børn, og børn med svær astma og lignende. Og for det tredje er pladsen 5 måneder før Oliver fylder 3 år.

Hvad sker der for pladsanvisningen i Aalborg Kommune?
Det er endda chefen for pladsanvisningen som har sendt os tilbudet. Har han slet ingen menneskelig indsigt?
Oliver skal slet ikke gå i den børnehave, for han er hverken syg eller skal flyttes ud af byen. Det eneste der er godt ved børnehaven er, at der kun er 12 børn. That's it. Men han skal jo ikke stigmatiseres som et sygt barn, så jeg kan slet ikke se bevæggrunden for at han er blevet placeret i den børnehave.
Det var derfor også helt sikkert, at jeg hang i telefonen her til morgen, vor at få en forklaring på hvad der lige er gået galt hos dem.
Jeg blev stillet ind til chefen, som sagde at det var noget han har fået besked på fra endnu højere sted?! What?! Er der noget som jeg ikke ved om mit barn? Han forklarede, at det var noget et visitationsudvalg havde besluttet. 
Men han kunne godt se, at det virkede mystisk, og slettede da også Oliver øjeblikkeligt fra pladsen. Der er ingen grund til, at Oliver optager en plads for andre svært syge børn.
Han kunne til gengæld ikke sige noget som helst om en anden børnehaveklasse til Oliver før efter sommerferie. Han kunne dog sige, at Olivers udsigter til vores tre ønskede børnehaver her i byen ser håbløse ud pt. Igen - tak for lort.
Det var en dejlig måde at starte dagen på.

lørdag den 10. maj 2014

Opbevaring på Olivers nye storebrorsværelse

Olivers nye værelse er langt om længe (næsten) færdigt. Jeg vil i hvert fald gerne vise lidt af indretningen på det nye værelse.
Jeg synes selv, at værelset er blevet rigtig godt, og Oliver har taget rigtig godt imod det.
Han har allerede sovet på det nye værelse to gange i sin juniorseng. Det kan jeg fortælle mere om i et andet indlæg.
Vi havde disse Montana reoler stående på kontoret, som var i dette rum tidligere. Oliver har derfor overtaget 4 af reolerne, som nu bruges til opbevaring af legetøj og bøger. 
Den nederste række af reolen består af kurvekasser fra Bilka, hvori bl.a. alt Olivers LEGO og Brio legetøj mv findes. 

Jeg har kigget på forskellige kasser til reolen, men er vendt tilbage til disse, fordi de er lette for Oliver at tage ud af reolen, og enkle at se på. Og ikke mindst billige at indkøbe :) Hvis jeg havde valgt kasser i træ havde de lavet mærker i trægulvet hver gang han tager en kasse ud og sætter den ned. 
Det har jeg helt udelukket med disse stofkasser. 
Kasserne fås i flere forskellige farver og størrelser og koster ikke særlig meget. Jeg synes, at de giver et roligt udtryk og passer godt ind i stilen på værelset. 
Jeg har også bestilt nogle af den samme slags kasser i grå til lillebrors værelse. På den måde er det nemt at kende forskel på brødrenes legetøj. Lillebror i maven er jo ikke født endnu, men han kommer til at overtage Olivers babylegetøj, som han er vokset fra. Så han får også brug for en del opbevaring fra starten.

Kasserne kan findes her.

Indlægget bringes i samarbejde med Bilka.dk.

torsdag den 8. maj 2014

Det færdige legehus

Olivers legehus er blevet færdigt. Jeg synes det er blevet så godt, og Oliver er rigtig glad for det.
Siden sidst har det fået lidt indretning, samt blevet malet færdigt udvendigt.
Min far har virkelig lagt mange arbejdstimer i projektet, og vi vil ikke have kunne få et lige så fint og personligt legehus, hvis vi havde købt et i en butik.

Inde i legehuset har vi brugt vores gamle skrivebordsplade til at lave legehus-køkken.  

En rest af bordpladen er også blevet til en fin hylde hen over bordpladen.

Og jeg har købt brugte Brio lege-køkkener til legehuset. Min har har derefter indbygget hhv. kogeplade og håndvask i bordpladen, så det er ligesom et rigtigt køkken. Ovnen og vaskeskabet står under bordpladen, og optager minimal plads. Det hele passer bare perfekt ind.
Jeg har købt lidt plastic køkkengrej i Brugsen, hvor de faktisk havde et pænt og billigt sortiment, som passer perfekt til et legehus. Der skal nok komme mere indmad til legehuset løbende, når jeg en gang imellem finder noget, som Oliver ikke kan leve uden. 
Han skal også have lidt mere udstyr til sandkassen. 

Jeg har også købt en brugt værkstedsbænk til legehuset, hvor Oliver leger byggeman Bob og "ordner" en masse, som han selv siger. Den bringer stor glæde hos ham. 

For et par uger siden havde Rema 1000 tilbud på børne haveredskaber, så min far købte en lille kost og skovl til legehuset, som også er blevet hængt op på beslag. 

Nu fejer og skovler Oliver blade og lignende ud af legehuset, hvis der kommer det mindste snavs ind :) Min lille husalf :)
Jeg har også købt et par små børne-havestole i Jysk til 35 kr/stk, og en lille IKEA skammel. 

Skamlen er sådan, at tykke, gravide mor her kan sidde ned ude i legehuset. Jeg kan nemlig ikke klemme min mås ned i de små havestole. I hvert fald ikke uden at de lider overlast.

Legehuset måler 180 cm x 300 cm incl. terrassen, og er 190 cm højt i kip. På den måde kan voksne stå oprejst inde i legehuset. 

Min har har også skåret bogstaver ud, så der foran legehusets købmandsdisk står BUTIK. Det er en fin detalje, synes jeg.

Bag på legehuset i en vestlig retning har vi monteret et lille fuglehus. Så kan Oliver følge med i årets gang hos fuglene. Han kan nemlig godt lide at fodre og kigge på fugle i haven.


Min far er pt. i gang med at bygge en sandkasse til Oliver. Den er gravet ned i jorden, og består af 21 stk 40x40 cm fliser. Toprammen er lavet af trykimprægnerede terrassebrædder. Sandkassen mangler at blive malet lidt.
Og når sandkassen er færdig skal der bygges gyngestativ af store rundstolper, hvori der skal hænges en dækgynge og en sansegynge. Gyngerne har jeg allerede købt - igen brugt :)
Jeg viser billeder af den færdige sandkasse og gyngestativ senere.
Det er rigtig hyggeligt med små projekter (ihvertfald for mit vedkommende :)). Jeg er jo mere observeratør i kraft af min højgravide status pt :) Men det er alligevel så hyggeligt, at se noget skyde i vejret - især når det bringer så stor glæde hos Oliver. 
Jeg glæder mig til sommeren, og til udendørsleg....