onsdag den 2. april 2014

Øve sig på løbecykel

Efter vi er skiftet til sommertid er der lyst og dejligt i de tidlige aftenstimer. Det betyder, at der er lyst til at komme ud og røre sig lidt og lege efter aftensmaden er indtaget. Her til aften var Oliver ude og øve sig på sin løbecykel. Han fik den i julegave, og har kun brugt den indendørs ind til nu. Han er meget forsigtig med at bruge den, og lidt bange for at køre afsted på løbecyklen. Han vil helst have, at far holder ved styret, så han føler sig tryg. Oliver er en lille forsigtig-Per. 
Oliver fik cyklet en smule, inden han fik øje på legepladsen for enden af vores lille vej. Derfor skulle vi også lige lege lidt, inden det blev for koldt og vi igen gik hjem.
Vi ser frem til flere skønne og lyse aftener, hvor vi kan lege og have det sjovt udendørs. Løbecyklen kræver ihvertfald lidt mere tilvænning før Oliver suser derud af. 


1 kommentar:

  1. Min Oliver er super glad for sin løbecykel, men tager det også stille og roligt - man skal jo også nå at nyde omgivelserne ;)

    SvarSlet