lørdag den 26. april 2014

De kære børn

Selvom Oliver ikke er nogen baby mere, så er der ikke noget bedre end at kigge på ham når han sover. Han ser så fredfyldt ud, og man bliver helt varm om morderhjertet. Har JEG virkelig skabt sådan et væsen? Og Gud hvor er han smuk :) tænker mange mødre ikke sådan. 
Og tænk, at der ikke går mere en et par måneder før end at jeg har to skønne børn. 
Det føles stadig uvirkeligt, at jeg skal have et barn mere. Og det til trods for at maven vokser med lynets hast, og at han torturerer mit maveskind indefra. Jeg tror først at virkeligheden rammer mig, når endten veerne kommer snigende, eller jeg sidder med min lille nyfødte dreng i armene (og alt forhåbentligt er gået vel ved fødslen)

Det hele er gået så stærkt, og pludselig er man allerede stor som en badebold. Før jeg får set mig om, er jeg mor til to og med endnu mere slatten maveskind end nogensinde før. Og med endnu mere ømme bryster.. Den tid den sorg :)

Nu vil jeg bare nyde min store baby, som sov som et lam i middags. Og som laver håndtegn i søvne.

God weekend.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar