onsdag den 12. marts 2014

Oliver har vundet en præmie til sit kommende juniorværelse

Jeg har for noget tid siden deltaget i en give away hos Lirumlarumleg's blog. Jeg var så heldig at vinde en Ferm Raket wallsticker til Olivers kommende juniorværelse, som vi i skrivende stund er ved at lave.

Vi har taget det gamle træloft ned, og er i gang med at sætte nyt gipsloft op og sætte indbygningspots i efterfølgende. Resten af værelset er blevet renoveret da vi flyttede ind i sin tid. Så renoveringen af værelset er ikke helt så omfattende, som da vi lavede Olivers babyværelse i sin tid, se her.

Jeg tænker, at den nye wallsticker skal monteres på en ledig væg eller på skabslågen på Olivers værelse. Jeg skal nok vise det frem, når værelset er færdigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar