torsdag den 6. marts 2014

En fridag med Oliver

I mandags have Olivers dagplejemor en fridag. Jeg hyggede derfor med Oliver derhjemme. Oliver nød det, og var i så godt humør hele dagen. Oliver sov længe ( kl 7.20), hvilket altid er en god start på dagen. Efter vi havde spist morgenmad gik vi en tur op til bageren for at købe en bolle til Oliver, hvilket han elsker. Bollen blev spist på vejen tilbage i klapvognen, og da vi kom tilbage gjorde vi stop på legepladsen på vores lille vej. Legepladsen havde besøg af byens lille private vuggestue, så det var ekstra fedt at lege, når der også var andre børn. 


Da jeg begyndte at fryse og jeg antog at Oliver også måtte snart måtte være sulten gik vi hjemad igen. Oliver legede lidt i stuen imens jeg forberedte frokost til os. Han spiste en stor omgang rugbrød med pålæg, og drak et glas mælk. Oliver er ikke så tørstig for tiden, så jeg prøver at gøre hans drikkevarer mere festlige ved at komme et sugerør i glasset. Det synes Oliver godt om.
Jeg havde lavet en aftale med min far om at han skulle komme og passe Oliver et par timer imens han sov. Jeg skulle nemlig til scanning og til frisøren. Så min far kom da Oliver var færdig med at spise og legede lidt med ham inden Oliver skulle sove middagslur i barnevognen.
Da jeg kom tilbage fra mine erinder var Oliver og min far udenfor og lege på scooteren. Oliver var igen i godt humør og var rigtig glad for at se mig. 
Resten af dagen gik med indendørs hygge.

Det værste ved at have Oliver hjemme en enkelt dag er, at han er meget ked af at skulle afleveres i dagplejen i dagene efter. Så de seneste tre dage har været rigtig hårde for Oliver, når han skulle afleveres i dagplejen. Det er hårdt at sende en dreng afsted i dagplejen, som spørger om han må blive hjemme ved mig, og som græder når jeg forlader dagplejen.
Men jeg ved, at han har det godt i dagplejen, og at de laver en masse spændende ting, som jeg ikke kan holde til at lave med ham. Jeg håber på, at han er glad i morgen, ellers så holder jeg ham hjemme tror jeg. Nu må vi se.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar