fredag den 21. februar 2014

Forårets komme


I dag har det været et skønt vejr, og Oliver valgte at køre på scooter til og fra dagpleje i dag, og jeg nød at følge med ham i det skønne vejr. På vej i dagpleje i morges susede han afsted, men på vej hjem var der ikke helt så meget fart over feltet. Oliver har nemlig haft en meget aktiv dag i dagplejen i dag. Men der var plads til at køre igennem vandpytter og plaske alligevel :)




Da jeg afleverede Oliver var de andre ude og lege, og da jeg hentede Oliver igen var de også ude og lege. I formiddags var dagplejen i skoven, og gik 5 km. Oliver var derfor træt og klar til sin middagslur da de kom tilbage fra deres udflugt. 
Jeg elsker, at de er så aktive og meget udendørs i dagplejen og det gør Oliver også. Når vi kommer hjem fra dagplejen skal jeg lokke Oliver til at komme med indenfor for han vil hellere ud og lege videre i vores have eller på legepladsen. 
Når vi endelig kommer indenfor er batterierne også brugt op. Så slapper han af på sofaen eller på sit hyggetæppe.
Nu er Oliver gået i seng for i dag, og preggo mor er også træt. 
God weekend og god aften. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar