onsdag den 1. januar 2014

Godt nytår


Lige et pip herfra. Beklager julestilheden på bloggen. Den skyldes til dels julefred, men i stor stil også omgangssyge jos mig og gemalen. Jeg har klart været den mest ynkelige, og har været lang tid om at komme mig helt. Måske det også skyldes at jeg er preggo :) det vides ikke. Men jeg var helt frisk til nytårsaften i går. Vi holdt en stille nytårs aften hos et par søde venner, hvor vi hyggede os rigtig meget. 
Vi fik vildt lækker mad bestående af klassisk reje coctail til forret, kalvemørbrad med tilbehør og creme brûlle (eller hvordan det nu staves) til dessert. Kalvekødet var langtidsstegt, og var det lækreste jeg nogensinde har smagt. Mums. Jeg elsker rødt oksekød, selvom man ikke bør spise det imens man er preggo. 


Oliver havde en dejlig aften og blev gode venner med chipsskålen med grønne Kims snack chips, som herhjemme hedder grønne firkanter. Det er mine yndlingschips :)


Men til gengæld var han ikke just begejstret for fyrværkeriet og de tilhørende brag. Han sagde hele tiden med en løftet hånd: ikke bang mere! Det betød, at nu kunne de godt holde op med at larme udenfor :) heller ikke knaldperlerne eller hundeproppistolerne var han vild med. Bedre held næste år. 
Kl 21.30 redte jeg hans seng, og han kom frivilligt ind til mig og bad om at blive løftet i seng. Og derfra hørte vi ikke mere til ham, før vi kørte hjem kl 02. Han sov fra alt fyrværkeriet kl 24. Dejligt.
Jeg har ikke rigtig nogle billeder af mig og Oliver sammen, fordi det oftest er mig der tager billeder. Så i går bad jeg manden om at tage et godt nytårs billede af os. Det blev ikke just det bedste resultat :)
Håber i alle havde en dejlig aften. Godt nytår herfra.

2 kommentarer:

  1. Sikke en lækker menu - lyder til at have været en dejlig aften!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Du kan tro det var dejlig mad. Lige min smag.
      Håber også du og dine nærmeste havde en dejlig aften.

      Slet