fredag den 31. januar 2014

Uld på udsalg i Bilka

Jeg vil bare lige tippe om, at Bilka har 40% rabat på alt tekstil og sko i disse par dage. Jeg var derfor ude for at supplere lidt op i Olivers uldundertøj - når det nu var ekstra billigt. Jeg købte bl.a et par uldskistrømper til skiferien, en kortærmet uldbody, to langærmede uldbodyer og et sæt nattøj. 
Så er der styr på uldundertøjet til skiferien. Oliver skal klædes varmt på, så han ikke kommer til at fryse det mindste i alperne. 
Lille surt opstød: hvorfor kan de ikke finde ud af at lave pænt ensfarvet uldundertøj? Hvad er der galt med en smuk marineblå body eller for den sags skyld sort? Jeg er ikke så vild med de vilde farver, men jeg går på kompromis fordi det er varmt og billigt :)

God weekend peeps.

mandag den 27. januar 2014

Olivers på ski for første gang

I går var Oliver ude i sneen med ski på for første gang nogensinde. Jeg var meget bekymret for, hvordan han ville reagere ift.  At få skiene på. Ville han blive bange? Ville han have lyst til at prøve at stå på ski overhovedet? Han er jo kun lige fyldt 2 år. 
Men i min mands familie har de altid stået på ski og været aktive på skiferie. Min mand var på skiferie for første gang da han var 3 år. Så Oliver skal også have chancen for at lære at stå på ski - hvis han har lyst.
I år skal vi på skiferie, og vi havde derfor tænkt, at Oliver skulle prøve at have ski under fødderne. 
Vi ville derfor prøve ganske forsigtigt at introducere Oliver til at stå på ski inden vi tager afsted på skiferie. Vi har stadig en masse sne her i Nordjylland, og i skrivende stund vælter det igen ned med endnu mere sne. Derfor var det let at få Oliver ud i sneen med ski på. 
Og heldigvis var han i godt humør og vild med at stå på ski. 
Mine svigerforældre har gemt min mands første ski og skistøvler fra da han var 3 år. Det er lidt nostalgisk og hyggeligt, at den næste generation nu prøver kræfter med skiene. 


Og når vi nu var ude ved svigerforældres ville Oliver meget gerne køre en tur på ATV'en i sneen med far. Olivers yndlingsbeskæftigelse :)


lørdag den 25. januar 2014

Projekt børneværelse er så småt påbegyndt

I går tog vi hul på de første og indledende spadestik ift at lave et nyt værelse til Oliver i vores nuværende kontor. 
Men før Oliver kan få et nyt værelse skal kontoret og gæsteværelset slåes sammen. 
I dag startede vi med at tage det gamle skab ned inde på gæsteværelset, hvorefter der bliver sat en hel skabsrække op. Den nye skabsrække skal bl.a. rumme alle kontorartiklerne, bøger, ringbind mv fra kontoret, men også duge, sengetøj mv. På den måde bliver kontoret gemt væk i skabene på gæsteværelset.
Vi får leveret de nye skabe på tirsdag, så derfor skulle værelset være klar til at rumme de nye skabe. 
Jeg har malet de brune loftsbrædder, som kom til syne efter skabet var taget ned, selvom de vidst ikke bliver synlige, når de nye skabe kommer op. De nye skabe går nemlig fra væg til væg og fra gulv til loft, for at udnytte pladsen optimalt.
Oliver er glad for at hjælpe far med ombygningen.


Jeg har købt nye greb til skabene, som jeg fandt til halv pris. Det er de store Anne Black porcelænsgreb, som jeg synes er lidt finere end traditionelle greb til låger.


Mere følger senere..

Skøn dag i sneen med Oliver

Denne weekend er skøn, fordi den er dedikeret familietid og hygge. 
I formiddags var vi på vores legeplads på vejen, som er snedækket ligesom resten af landskabet. Oliver legede i sneen, dog stadig med en smule skeptisk, men nød alligevel legen. 
Oliver skovlede bl.a. sne med en gravko fra sandkassen og kastede sne på far.








God vind og god weekend :)




Brug et par sekunder på denne video, som fik mig til at grine.

fredag den 24. januar 2014

Undertøj mv fra Wheat på tilbud hos Butik La Petite

Jeg har lige købt noget lækker undertøj fra Wheat til Oliver, som var sat helt vildt ned. Derfor vil jeg tippe jer, så i også har mulighed for at købe nogle gode basisvarer til vilde priser. Der er 65% rabat på Wheat, og undertøjet var iforvejen nedsat. Jeg købte fire sæt - to i blå og to i grå. Tøjet er købt her.



Der er to sæt underbukser og en undertrøje med i hver pakke til ca 50kr. Jeg købte også et par andre ting, som jeg kan vise, når det kommer frem.
Deres udsalg gælder frem til på søndag. 
Tøjet er købt hos Butik La Petite.

Udsalg til Mor

Forleden dag var jeg nede i vores lokale tøjbutik i byen. Butikken hedder Sirup, og de har i øjeblikket -70% rabat på alt deres udsalg. Selvom det ikke er optimalt at shoppe tøj når man er gravid, blev der alligevel købt et par ting. Jeg kan næsten ikke lade være, når det er så billigt. Jeg købte en sort Object kjole, som var nedsat til 120kr - what's not to like? Man kan aldrig gå ned på sorte kjoler.
Jeg tænkte faktisk lidt langsigtet da jeg købte den, idet jeg har en forestilling om at den skal bruges til den kommende barnedåb for babys i maven. Den kan nemlig lukkes op med et snuptag på ryggen, så jeg kan amme i den. 
Jeg købte også et lækkert Becksøndergaard tørklæde i uld/silke. Det er super blødt, men samtidig dejlig varmt. Det var nedsat til 150kr, så det måtte også med mig hjem :)
Jeg synes det er rigtig dejligt, at vi har en super lækker tøjforretning i vores lille by, som har lækre mærker som Costumade, Pieszak, Ganni, Muubaa, Plus Fine, smykker fra Pernille Corydon og mange mange flere. De har endda fået deres egen webshop, som kan findes her.
Her er mine udsalgskøb. 


Måske kan man lidt bedre fornemme kjolen på disse billeder:


Det er ikke kun Oliver der har fået tøj og støvler på udsalg, selvom størstedelen tilfalder ham :) 

God weekend :)

torsdag den 23. januar 2014

Olivers nye vinterstøvler er allerede kommet

Jeg bestilte Olivers Ecco-støvler i går formiddags, og allerede i går aftes fik jeg en bekræftelse på, at de var afsendt. Det betød, at jeg i dag har kunne hente støvlerne til Oliver i vores GLS-pakkeshop i byen. 

Jeg elsker hurtig levering, for når jeg først har bestilt en vare er jeg virkelig utålmodig ind til den når frem.
Og i dette tilfælde var det ekstra rart, at støvlerne kom hurtigt, for jeg havde dårlig samvittighed over at jeg ikke havde opdaget, at Olivers gamle støvler var blevet for små allerede.
Oliver blev glad for pakken, og ville straks prøve at løbe en tur indendørs i støvlerne. De er blevet godkendt :)


Det første Oliver sagde da han pakkede dem op var, at de var magen til Tristans. Tristan er Olivers bedste ven i dagplejen. Jeg har derfor skrevet navn i støvlerne i tilfælde af at Oliver har ret :)
Efter at Oliver havde prøvet de nye støvler var det tid til afslapning. Sådan noget skoprøvning kan godt være hårdt :)




onsdag den 22. januar 2014

Nye vinterstøvler til Oliver - igen

I går kom jeg til at se, at Olivers fødder havde vokset sig ud hans Ecco vinterstøvler i str 24. Han havde også str 23 i starten af sæsonen.
Jeg måtte jo i gang med at lede efter et par nye støvler i str 25, så han ikke skal gå i for små sko. 
Kan det virkelig passe, st børns fødder vokser som ukrudt? :)
Jeg havde set efter et par brugte Ecco støvler i pæn kvalitet, men endten var de for slidte, eller så ville sælgerne have urimelige priser for støvlerne - ihvertfald ift hvad jeg ville betale :)
Så fik jeg tilfældigvis en udsalgsmail fra Ecco, hvor de havde sat deres udsalgsvarer yderligere ned. Jeg gik derfor ind på deres webshop og ledte efter et par drengestøvler og fandt disse i netop Olivers størrelse til 350kr - de var nedsat med 50%. Jubii :)
Jeg synes de er pæne og neutrale og med Goretex, så Olivers fødder altid er tørre og varme. De passer også godt til Olivers flyverdragt i navy :)
Vi har været glade for Ecco sko og støvler til Oliver lige siden han begyndte at gå. De har en god pasformt til Olivers små fødder. Men jeg er bare for nærig til at give fuld pris for fodtøj, så mit dankort bliver mest tilfreds, hvis jeg kan finde sko og støvler til fornuftige penge.
De havde også et par pæne pigestøvler, som også var nedsat med 50%. 

Olivers nye støvler kan findes her. 
Jeg glæder mig til at modtage støvlerne.

Bare et lille onsdagstip :)

God dag.

søndag den 19. januar 2014

Reima - Udsalgsønsker til næste vinter



Jeg vil gerne købe Olivers overtøj til næste vinter imens der er udsalg. Da jeg sværger til Reima og Reimatec er disse fire lækkerier på min virtuelle ønskeseddel. Reima har for tiden 30% rabat på deres hjemmeside, men jeg håber og venter på, at det bliver yderligere nedsat. 
Jeg er vild med de klassiske farver, og den navy er min favorit til Oliver. Jeg synes han er så smuk i hans Reima flyverdragt i navy i år. Så man må gerne gentage en succes. Især når dragtens funktionalitet og egenskaber også har været uovertrufne.
Jeg satser på, at Oliver kan passe en str 98 næste år, da han fint har kunne passe en str 92 denne sæson.
Næste år skal Oliver i børnehave, så især flyverdragten skal være varm kunne kunne holde til lidt af hvert. Jeg tænker også, at han skal have en reserve-flyverdragt, da de bliver udsat for lidt af hvert i den børnehave, som vi ønsker Oliver skal gå i. De er ihvertfald meget ude, og så duer det ikke at jeg skal vaske flyverdragt hver eller hveranden dag. Reservedragten skal også helst være en Reimatec. Måske en brugt model.
Ligemeget hvad Olivers flyverdragt er blevet budt i dagplejen denne vinter har den holdt ham tør og varm. Der har været nogle dage i de sidste par uger hvor vejret har været utidigt og regnfuldt. Dette har ikke stoppet dagplejen i være udendørs. Derfor er det også trykt for mig at vide, at Olivers flyverdragt og Ecco støvler holder ham tør og varm. Derfor falder valget også på Ecco vinterstøvler og Reima udstyr næste vinter. 
Jeg har købt to Reima elefanthuer til Oliver i år, fordi når han er ude i regnvejr i dagplejen, så bliver huen våd. Derfor har han altid en ekstra med, så han ikke skal have våd hue på om eftermiddagen, når han er ude og lege igen. Derfor vil jeg også købe to huer ind til næste vinter samt et par luffer. Er han mon gammel nok til at få vanter med fingre i, eller skal jeg fortsætte med lufferne lidt endnu?
Jeg skal nok vise mine køb frem, hvis det lykkedes mig at finde dem til en god udsalgspris, hvor jeg kan været med rent økonomisk. 
Og hvis der er nogen der har spottet disse eller lignende Reima sager til en god pris (læs: min 50%) på en lækker webshop, så vil jeg meget gerne have et tip.
God dag.


lørdag den 18. januar 2014

Oliver på legepladsen

I modsætning til denne weekends sne havde vi i sidste weekend sol og klar himmel. Dog stærkt krydret med en stiv kuling. Men det skulle ikke hindre os i at tage på legepladsen på vores vej. Oliver blev klædt i sit Reimatøj, så han var varm og tilpas. 
Her er lidt billeder fra legepladsen. Oliver var faktisk vild med at spille fodbold. Hvor han har de evner og interesse fra ved jeg ikke, for hverken manden eller jeg har særlige evner for at spille fodbold. Så til foråret skal vi vist have købt en let børnefodbold, så han lettere kan sparke til bolden. Den store læderfodbold var lidt af en prøvelse for de små ben. Men sjovt var det. 


Oliver i sneen

Sikke en masse sne der er kommet de seneste to dage her i Nordjylland. I skrivende stund har vi næsten fået 40cm sne på to dage. Jeg er ikke fan af sne, og særligt ikke i så store mængder. Og da slet ikke når manden er på weekendtur, så jeg selv er overladt til snerydningen. Bedst som man lige har skovlet indkørslen fri for sne, så er den allerede sneet til igen. Heldigvis har vi privat snerydning på vores vej, så vejene er i det mindst flot ryddet. Så kan vi komme frem og tilbage i bilerne. 
I formiddags var Oliver og jeg ude og rydde sne igen, så vi kunne komme på besøg hos min kusine, som netop har færdiggjort sygeplejeskeuddannelsen med topkarakter. 
Oliver er heller ikke fan af sneen, og synes den er 'uh-lækker' :) så han satte sig på numsen og strejkede, imens preggo her kampsvedte med snerydningen. En gang i mellem råbte han trodsigt til sneen, at den skulle gå væk. Det er ikke nemt at være Oliver altid, når mor er for langsom til at rydde sne.


Jeg var på cafe inde i Aalborg i går aftes med de søde piger fra mødregruppen, imens Oliver blev passet hos mine forældre. Det var super hyggeligt, og snakken gik fra start til slut. Det kræver bestemt en gentagelse. For normalt når vi mødes i mødregruppen er børnene jo med, og så er der lidt mere fokus på dem frem for os mødre. Naturligvis. 

Her er et par stemningsbilleder fra snevejret de sidste par dage. I går var der en bus der var kørt af sporet i vores by, og billedet med den sneklædte skov er på vej ud til mine forældre, hvor det tinge sne havde fået skoven til at lukke sig som en hule.
Det sidste billede er snemængderne i vores have.

I tirsdags kom der også sne, som dog smeltede over natten. Jeg ville derfor glæde Oliver med at hente ham i dagplejen på kælken. Det var dog ikke noget stor succes, for sneen er jo som sagt 'uh-lækker', så Oliver brokkede sig højlydt på hjemturen imens han holdt sig for ansigtet. Så jeg fik ingen tak eller ros for at have okset i det tunge sne, så jeg igen kampsvedte. Indsæt her selvmedlidenhed til preggo mor :)


God weekend - med eller uden sne :)

lørdag den 11. januar 2014

Dagens ret - Pasta med spinat og bacon.

Forleden dag fik vi pasta med spinat og bacon til aftensmad. Retten var nem og hurtig at lave, og er rigtig velsmagende. Jeg så opskriften på bloggen Gourmensch og lyder som følger:

Frisk pasta med spinat og bacon
  • En portion pasta (evt frisk) til 4 pers. Jeg brugte 250g.
  • 125 g frisk spinat
  • 1 finthakket løg
  • 1 fed hvidløg, finthakket
  • 1/2 bæger frisk hvidløgsost (ca 65 g)
  • 1 dl. fløde
  • 8 skiver stegt bacon af god kvalitet
  • Parmesanost
  • Oliven olie
  • Muskatnød
  • Salt og friskkværnet peber
 
Skyl og tør den friske spinat.

Kog pastaen i letsaltet vand efter forskriften. Si vandet fra og kom pastaen tilbage i gryden, så det sidste vand fordamper.

Svits løg, hvidløg i olivenolie på en pande. Kom den friske spinat i. Når spinaten falder sammen, kommes friskost og fløde i.
Koges lidt ind i et par minutter, så saucen bliver dejlig cremet. Smag til med salt, peber og lidt friskrevet muskatnød.
Vend spinatsaucen med den varme pasta.
Anret i dybe tallerkner med sprødt bacon og friskrevet parmesanost.


Jeg brugte lidt mere spinat end angivet i opskriften, fordi jeg godt kan lide smagen.
Jeg brugte 6% madfløde i retten, men brugte lidt mere end opskriften foreskriver. Det gav retten den perfekte konsistens - efter min smag i hvert fald :)
Det bedste ved retten var, at den faldt i Olivers smag, hvilket ellers hører til sjældenhederne. Han fik endda en portion mere dagen efter, fordi der var lidt til overs.
I den portion vi fik var der mad til 2 voksne + 1-2 børn, eller tre voksne.
Jeg forestiller mig også, at retten vil være velsmagende hvis man istedet for bacon brugte et stykke laks, lynstegte kæmperejer, kylling i tern eller en god kvalitet skinke. Mums. Jeg får helt lyst til at lave en af de andre varianter af retten med det samme. Velbekomme.

torsdag den 9. januar 2014

Stemningsbilleder fra #blogeventaalborg

Jeg har prøvet at gengive #blegeventallborg i billeder.
Jeg vil dog knytte et par ord til nogle af billederne. F.eks. det rigtig gode - og ihvertfald for mit vedkommende - meget lærerige indlæg om webkommunikation som Louise bag Kommid leverede. Det er noget der har givet stof til eftertanke og ikke mindst lærdom, så jeg forhåbentlig kan blive en bedre blogger.






















Tak for en god dag og tak til alle bloggere ved #blogeventaalborg for gode oplevelser. /A little Dream / By Staer / Vebsen / diary.dk / Drengemor / Fru Millas Cupcakes / Kommid / House of BB / Mor & Co / Undertegnede /