onsdag den 4. december 2013

Nyt nattøj

Oliver er kommet i trodsalderen, hvilket giver en masse krydderi til hverdagen. Vi oplever bl.a. en masse trodsighed ifm. spisning og af op påklædning. Især når Oliver skal have tøj på om morgenen, og når han skal have nattøj på. Når vi nævner ordet nattøj, så bliver Oliver gal og hidsig og flygter fra os. Han er svær at få til at stå stille, når jeg skal knappe heldragterne, og han vil heller ikke samarbejde om at ligge på puslebordet og få nattøj på. Derfor har jeg tænkt, at jeg må prøve noget nyt mht. nattøj. Jeg har tænkt, at et to-delt sæt må være vejen frem, fordi det er mere enkelt at tage af og på, og han kan selv hjælpe til (hvis han da ønsker dette). Han skal heller ikke stå stille i længere tid, for der er ikke en eneste knap der skal knappes.
Derfor var det også belejligt, at jeg har fået lov til at prøve et sæt nattøj fra  LEGO® Wear.

Oliver har haft en masse lækkert tøj fra  LEGO® Wear, da han var helt nyfødt, som vi har været glade for.
Jeg er ikke til multikulørt tøj, så jeg var lidt spændt på hvad jeg ville modtage. Men jeg er blevet positivt overrasket. Jeg kan godt lide at der er en rolig grundfarve tilsat en smule kulør, så sættet falder i både Oliver og min smag.
Her i julemåneden har Oliver virkelig fået smag for at åbne pakker. Noget han ellers ikke har haft et begreb om tidligere. Men da pakken kom med posten var Oliver meget ivrig for at hjælpe med at åbne den. Han spurgte som det første, om nattøjet var til ham (som om at jeg selv kunne klemme mig i en str 92 :)) og dernæst kommenterede han på den fine bil på natblusen. Han spurgte rent faktisk om han måtte prøve tøjet. WHAT!!?? Det er ikke sket i de sidste mange uger. Jeg er derfor positivt indstillet her fra start. Nu skal det bare vaskes inden brug, da Oliver er allergisk disponeret.

Når jeg kigger på tøjet kan jeg godt lide det, og kvaliteten mærker rigtig lækker. Det er ikke kun lavet af bomuld, men er også tilsat en smule elastan, så det bliver lækkert og elastisk. Det skulle det også gerne, for prisen ligger et stykke over det jævne, synes jeg. Der er mange mærker som laver udmærket nattøj til halvdelen af prisen. Jeg har dog erfaret, at holdbarhed og i særdeleshed pasform afspejles i prisen.  Jeg er spændt på hvordan det reagerer efter første vask, og om farverne holder sig pæne. Det står der ihvertfald på LEGO® Wears hjemmeside. Det kommer an på en prøve.
Mit eneste forbehold her inden Oliver har prøvet tøjet er antallet af mærkater i tøjet.
 Blot i natbukserne er der tre mærker og ligeledes i blusen. Dette kan potentielt godt genere Olivers sarte hud. Jeg kunne ønske mig, at vaskeanvisningerne og logoet var trygt ind i stoffet, så det ikke generer huden.

Men jeg er spændt på om Oliver er lige så positivt stemt for tøjet, når det kommer til stykket. Mere om det senere.. :)

Man kan finde dette sæt nattøj her. Men jeg synes også der er meget smart pigetøj at finde. Bl.a. kan jeg godt lide det nye fra  LEGO® Friends, som findes her.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar