onsdag den 11. december 2013

Hyggelig weekend

I sidste weekend var vi på julebesøg på Klarupgaard ved Aalborg. Det er jo der optagelserne til årets julekalender er optaget. Det var et rigtig hyggeligt besøg for os alle, og Oliver ville slet ikke hjem derfra igen. Noget af det fedeste var den lille gamle traktor med vogn, som fragter de købte juletræer fra gårdspladsen og til parkeringspladsen. Oliver er meget optaget i traktorer, så selvom det ikke var nogen forlystelse i selv selv, så var det stort for Oliver.
Vi var både inde og se selve gården, hvor mange af optagelserne er lavet, og vi kørte i fin hestevogn. Turen med hestevognen syntes Oliver var rigtig sjovt, og han sagde hestelyde hele vejen rundt.
Vi var også inde og få æbleskiver og gløgg, hvor Oliver hyggede med at tegne. Der var tænkt på alt derude, og imens vi spiste æbleskiver var der levende musik. Man kunne også købe juletræer derude eller handle i deres julebutik. Det var super hyggeligt og kan varmt anbefales alle der bor i nærheden. Vi fik stemplet vores biletter, så vi kan komme igen og igen helt gratis. Så jeg tror at Oliver og jeg skal en smut derud på lørdag og køre med hestevogn igen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar