tirsdag den 10. september 2013

Nu med cykelstol

Efter sommerferien købte jeg en brugt cykelstol og cykelhjelm. Jeg ville egentlig gerne have haft en brugt Yepp cykelstol, men de var ikke til at opstøve. Derfor gik jeg efter det næst bedste ifl min optik, nemlig en Bobike cykelstol. Jeg betalte den nette sum af 150kr for cykelstolen og 30kr for cykelhjelmen. Olivers dagplejemor bor ca 150 meter fra vores hus, så derfor ville jeg ikke ofre store summer på en ny cykelstol. Jeg vidste ikke om jeg overhovedet ville få brugt cyklen. 
Men det skal jeg lige love for, at jeg har gjort! Jeg sparer rigtig meget tid om morgenen ved at cykle med Oliver i dagpleje. Normalt plejer jeg jo at gå frem og tilbage med ham til dagplejen. Det tager hurtigt en lille halv time, hvilket er lig med at jeg kommer for sent på arbejde hver dag.
En anden fordel ved at Oliver og jeg er begyndt at cykle er al den motion jeg får. Der er 5 km til og fra arbejde. Ialt 10km cykling om dagen. Det må da også tælle lidt, når jeg nu ikke har overskud til at dyrke andet motion for tiden. Men jeg kan mærke, at jeg får mere energi ved at cykle. Så måske jeg er på vej til at få mere energi og dermed komme afsted til Pilates igen. Mere om det i et andet indlæg. 
Oliver nyder også at cykle, så det er win win for os begge.
Her er billeder af vores første cykeltur.

1 kommentar:

  1. Det er så hyggeligt at cykle med dem - Noam elsker at være på cyklen. Men vores dagplejer er 2,5 km væk, og det er en stor bakke, så jeg tyer til at hente ham i bilen, mens kæresten cykler ham derned om morgenen..

    SvarSlet