tirsdag den 25. juni 2013

Min øjesten

Kender i ikke det, at man savner sine børn lige så snart de nærmest er kommet i seng? Så har man bare lyst til at putte og kramme dem, når de ligger så sødt nede i deres seng. Men på den anden side så glæder jeg mig også til at få lidt voksentid for mig selv om aftenen. Det er en underlig størrelse at være forælder. Alt den moderkærlighed, som man fyldes med. Den er næsten så stor at det bobler ud af ørene. 
Mit indlæg udsprang af, at jeg sidder og kigger på disse par billeder, efter Oliver er kommet i seng og putter sødt. 
God aften alle sammen.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar