torsdag den 9. maj 2013

Dagens mor

I dag skal vi til konfirmation helt i Hillerød. Vi har derfor fem timers transport foran os, hvilket især bliver en udfordring når vi har Oliver med i bilen. Egentlig er han vildt begejstret for at køre i bil, men begejstringen stopper akut efter ca 1 times kørsel. Derfor har vi valgt at tage færgen fra Århus til Odden, så Oliver får en pause midtvejs.
Vi har gjort os klar hjemmefra, så jeg bare skal skifte over til kjole når vi kommer frem. Vi skal overnatte inde i København på hotel efter festen, og hygge og shoppe i staden to dage. Hvis nogen har nogle lækre forslag til butikker, som jeg bare må besøge i indre by, så sig endelig til. Fredagen skal nemlig bruges til shoppe og hygge i byen.
Forslag til plan B, hvis det altså regner, modtages også gerne.
Lørdag formiddag skal vi ud og se den blå planet, som jeg håber vil vække begejstring for Oliver. Og vi har husket at bestille billetter på forhånd. Derefter vender vi snuden hjem mod det nordjyske igen.
Håber alle får en dejlig mini-ferie.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar