søndag den 21. april 2013

En helt almindelig dag.

I går var en ud af mange helt almindelige hverdage, hvor alt er som det plejer: jeg står for sent op, så jeg ikke kan nå at gøre mig klar inden Oliver vågner. Når Oliver vågner tager jeg ham med ud i køkkenet, hvor han sidder i højstolen og kigger på iPad'en, imens jeg laver morgenmad til ham. Vi får begge spist, og Oliver elsker at kombinere sin havregrød med lidt af mine cornflakes.
Vi kommer som regel sent ud af døren, fordi vi leger lidt om morgenen, og fordi at Oliver lige skal fylde sin ble i sidste øjeblik.
Så går jeg over med ham til dagplejen i barnevognen. Der er ca 200 meter derover, så det er dejlig nemt.
Når jeg har hentet ham om eftermiddagen tager vi på legepladsen for enden af vejen og hygger. Turen går derefter hjem igen, hvor far også kommer hjem. Måske ser han lidt fjernsyn. Så står den på aftensmad, hvor Olivers favorit er noget pasta-ish. Pt er han helt vild med tortellinier, altså fyldte pastaer, som han hapser med sine små fingre.
Derefter står den ofte på et bad, da aftensmaden ofte lander i håret, og slutteligt er det sengetid.
Oliver glæder sig til at putte i sin seng, efter en lang og aktiv dag..

















Ingen kommentarer:

Send en kommentar