tirsdag den 30. april 2013

Sygdom og udskydelse af give away

Dette er den kedelige udsigt fra min seng, hvor jeg har tilbragt hele dagen søndag og i fredags. Oliver har vist fået tværet sin børnesygdom på mig, så jeg nu har måtte ligge på langs og spilde min bededagsferie. Oliver har været syg det meste af ugen, med opkast, feber og dårlig mave. Han satte også trumf på og kastede voldsomt op på mig en morgen, da jeg var på vej ud af døren. Øv. Men det kan han jo selvfølgelig ikke gøre for. Nu har han så givet turen videre til mig. Jeg havde ellers glædet mig til en masse skønne gøremål, som nu må blive udskudt. Her i blandt udtrækning af en vinder i Reima konkurrencen. Det må desværre vente til jeg er kommet på højkant igen. Beklager ulejligheden.



tirsdag den 23. april 2013

En tur på den gode legeplads

Oliver og jeg var en tur på legepladsen i eftermiddags. Han har været syg de sidste par dage, men er igen kommet til kræfter og er blevet frisk og drillesyg igen. Derfor trængte han til en lille tur på legepladsen og en gåtur i klapvognen, imens far tog et hvil derhjemme efter en lang dag på jobbet. Oliver blev klædt godt på i sin nye overgangsjakke fra Reima med aftagelig inderjakke i fleece, som kan forlænge jakkens brugsperiode. Jakken er 100% vind- og vandtæt ligesom huen også har vindstop ved ørene. Jeg vil nødigt have, at Oliver bliver syg igen, nu hvor han lige er blevet frisk igen. Derfor blev han klædt godt på til det blæsende "forårsvejr". Oliver nød turen på legepladsen, selvom blæsevejret næsten kunne sætte ham på slingrekurs, idet han ikke er helt sikker i sin gang endnu.
Han er blevet meget mere modig til at gå omkring på legepladsen selv. Han gik selv en tur i legehuset samt i tunnelrøret.
Da vi kom hjem igen var Oliver blevet sulten og spiste en stor portion boller i karry :) så kender man ham igen, selvom appetitten ellers har været svigtende de sidste par dage pga. sygdom.

mandag den 22. april 2013

Reminder om konkurrence på bloggen.

Har i husket at deltage i min konkurrence på bloggen om en forårs flyverdragt og matchende elefanthue fra lækre Reima. Konkurrencen finder I her og den løber frem til d. 28. april om aftenen, hvor vinderen findes.
Spred gerne budskabet.
Reimatec®-flyverdragt til forår og efterår Vibe

Værktøjsvogn

Jeg drømmer for tiden om denne værktøjsvogn fra Franske Janod til Oliver. Han elsker at lege til at han skruer og ordner ting og sager. Denne sag må lige være det ultimative legetøj for Oliver.
Jeg har læst mig til, at Janod er et fransk mærke fra bjergområdet Jura i de nordlige franske Alper. Janod laver bl.a. trælegetøj med høj funktionalitet og god kvalitet, hvilke er lige i min ånd.
I starten var jeg imod plastic legetøj, og favoriserede istedet trælegetøjet. Jeg har senere måtte give afkald på mit indre had til plastic legetøj, fordi Oliver elsker lavpraktisk legetøj uanset udseende og kvalitet. det er jo i sig selv meget godt. Men når jeg kan finde pænt legetøj som denne værkstedsvogn, så bliver jeg begejsteret. Jeg er bare knap så begejstret for prisen, da jeg jo ved at det kun er en perioden, at han finder legetøjet interresant. Men denne værkstedsvogn tænker jeg, at Oliver kan få glæde af i længere tid. I starten kan den bruges indendøre, hvor jeg forestiller mig at Oliver kan suse rundt og lege handymand i hjemmet. Når han bliver lidt ældre kan han tage den med udenfor i skuret, hvor han kan stå og lege med den, imens far er i værkstedet. 
Der følger en masse dele med til vognen, som kan lege med. Vognen har et smart magnetisk system, så værktøjet kan placeres på de rigtige pladser, og har 20 dele med både boltre, møtrikker skruer og værktøj - alt sammen lavet i træ.

Jeg bliver helt inspireret til at lege med det selv, hvis da handy-Oliver tillader dette :)
Denne er ihvertfald noteret på ønskesedlen.



Jeg har kigget på forskellige webshops på nettet, men flere har den udsolgt.
Jeg har fundet den på webshoppen Pippi pippi.
Legetøjet fra Janod er velkendt på værende enkelt, funktionelt og i høj kvalitet, og med stærke farver og motiver, der stimulerer og udfordrer til aktiv leg.

Glimmer jeans

Jeg har forelsket mig i et par jeans fra 2nd Day. Bukserne har glimmereffekt - på den gode måde. Glimmeret er ikke prangende, men istedet diskret og elegang, synes jeg. Jeg har en veninde der har bukserne, og det er den måde jeg har fået øjnene op for mærket.

Jeg vil gerne slå fast, at jeg absolut ikke kommer til at se sådan ud i bukserne, som modellen på billedet.
Jeg synes bare, at jeg mangler et par bukser, som sidder ordenligt, og som ikke er hverken for højtaljet eller lavtaljet (så man viser bar mås - det er jeg nemlig blevet for gammel til :)).
Er der nogen der kender til mærket, og ved hvordan de er i størrelsen?

Det billigste sted, hvor jeg har fundet bukserne er her på Smart Girls hjemmeside.

God dag og god røv i blogland.

Lykken er en bilnøgle i hånden.

Oliver elsker at suse rundt med en bilnøgle i hånden, og hvis det kan lade sig gøre vil han også gerne have en ekstra bilnøgle i den anden hånd. Nogle gange skal de også undersøges og slikkes lidt på. Det værste ved denne trend er, at vi allerede har mistet den ene af bilnøglerne. Og nøgle gange er bilerne ikke låst om morgenen, når vi skal på arbejde. Who is to blame?


Jeg ved ikke helt præcist hvad han bruger nøglerne til, men nogle gange leger han, at det er en skruetrækker. Så "ordner" han lige højstolen med "skruetrækkeren". Ak og ve den arme sjæl, der prøver at tage en bilnøgle ud af hånden på ham. Så bliver han så pige-sur, og smider sig ned på gulvet og hyler i vilden sky indtil han får sin vilje (og nøglen) igen. Hvor mon han har den stædighed fra. (læs: det er ihvertfald ikke fra mig). Og faderen siger, at det heller ikke er fra ham. Så må han have opfundet det selv :)

søndag den 21. april 2013

En helt almindelig dag.

I går var en ud af mange helt almindelige hverdage, hvor alt er som det plejer: jeg står for sent op, så jeg ikke kan nå at gøre mig klar inden Oliver vågner. Når Oliver vågner tager jeg ham med ud i køkkenet, hvor han sidder i højstolen og kigger på iPad'en, imens jeg laver morgenmad til ham. Vi får begge spist, og Oliver elsker at kombinere sin havregrød med lidt af mine cornflakes.
Vi kommer som regel sent ud af døren, fordi vi leger lidt om morgenen, og fordi at Oliver lige skal fylde sin ble i sidste øjeblik.
Så går jeg over med ham til dagplejen i barnevognen. Der er ca 200 meter derover, så det er dejlig nemt.
Når jeg har hentet ham om eftermiddagen tager vi på legepladsen for enden af vejen og hygger. Turen går derefter hjem igen, hvor far også kommer hjem. Måske ser han lidt fjernsyn. Så står den på aftensmad, hvor Olivers favorit er noget pasta-ish. Pt er han helt vild med tortellinier, altså fyldte pastaer, som han hapser med sine små fingre.
Derefter står den ofte på et bad, da aftensmaden ofte lander i håret, og slutteligt er det sengetid.
Oliver glæder sig til at putte i sin seng, efter en lang og aktiv dag..

















søndag den 14. april 2013

Eksklusiv Reima konkurrence

Jeg har fået den udsøgte fornøjelse af at udlodde den skønneste og meget stilfulde forår og efterårs flyverdragt samt en matchende elefanthue fra Reima.

Flyverdragten er den nye Reimatec® forårs- og efterårs flyverdragt model Vibe i str 86 til en værdi af 899kr. Den er udført i letvægtsmaterialer og tillader barnet at bevæge sig frit, og har blandt andet formsyede knæ som en lækker detalje. Flyverdragten er perfekt til foråret og efteråret, istedet for f.eks. et termosæt.
Jeg synes der er mange fordele ved en overgangs flyverdragt frem for f.eks. et termosæt. Jeg kan blandt andet fremhæve at dragten er vandtæt med et vandsøjletryk på > 10.000, samt slidstyrken ved Reimas tøj (30.000), den gode pasform, og at dragten er perfekt til børn, som leger på maven.
Den er super let at tage på takket være den lange lynlås, som går helt ned til knæet. Jeg synes, at denne forårs flyverdragt er meget alderssvarende i størrelsen, i modsætningen til Reimas vinterflyverdragter, som jeg synes er store i størrelsen.

Du kan læse meget mere om Reimatec® flyverdragten samt købe den her.

Flyverdragten er eftertragtet, og er allerede udsolgt i mange størrelser.
Reimatec®-flyverdragt til forår og efterår VibeReimatec®-flyverdragt til forår og efterår VibeReimatec®-flyverdragt til forår og efterår VibeReimatec®-flyverdragt til forår og efterår Vibe
Til at matche den flotte flyverdragt udloves også en Reima forårs- og efterårs elefanthue i str 48.
Elefanthuen er jeg personligt helt vild med, og benytter både vinterudgaven og denne nye forårs udgave. Fordelen ved Reimas elefanthuer er den gode pasform, som slutter tæt til ansigtet, så der ikke kommer kold luft ind til ørene. Der er ligeledes rib ved halsen, som også medvirker til en god pasform. Men det bedste ved elefanthuen er, at der er vindstop ved ørerne. Oliver har altid brugt disse elefanthuer i hhv. vinter og forårsudgaven alt afhængig af sæsonen, og han har aldrig døjet med ørerne. Jeg kunne forestille mig, at denne elefanthue kunne være helt perfekt til børn med sarte øre, som døjer med mellemørebetændelse.
Forårs elefanthuen er heltforet i 100 % økotex bomuldsjersey, og har som sagt vindtæt beskyttelse af ørerne. Elefanthuen har en værdi af 199kr.

Du kan læse meget mere om Reima elefanthuerne samt købe dem her.
 Elefanthue DuktigElefanthue Duktig

Har du lyst til at vinde dette lækre sæt til en samlet værdi af 1098 kr til dit barn, eller en anden som fortjener at vinde dette sæt, så gælder følgende regler:

  • Du skal følge bloggen på bloglovin eller lignende.
  • Du skal skrive en sød kommentar med din mailadresse så jeg kan kontakte vinderen.

  • Du er velkommen til at følge mig på instagram under navnet dittebuus, men dette er ikke et krav. 
  • Du er også meget velkommen til at dele dette blogindlæg på din egen blog, på instagram eller på facebook, så andre får mulighed for at deltage i konkurrencen om dette skønne sæt.

Vinderen findes d. 28. april om aftenen.


Held og lykke til alle deltagere.

Mvh Ditte

P.S. Jeg kan fortælle, at der er flere små lækre Reima konkurrencer på vej i den kommende tid.

torsdag den 11. april 2013

På vej i dagpleje

Dagens Oliver på vej i dagpleje iført sin nye Reima jakke. Vi er helt vildt glade for jakken, og det skal i nok komme til at høre meget mere om.

onsdag den 3. april 2013

Give away - reminder.

Er der slet ikke nogen der skal være med i min lille give away? Du kan være med her.

tirsdag den 2. april 2013

Oliver på legepladsen

Oliver var på legepladsen inden sengetid i dag sammen med far, imens mor var til pilates træning. Oliver elsker at være ude i forårssolen.






Tweet fra sommerhusidyl i Skagen

I påskeferien har vi været i Skagen i sommerhuset. Selvom det er koldt og blæsende nyder vi stadig ferien i fylde drag. Vi var nede og gå en tur i byen, hvor vi gik forbi i vippefyret. Ellers bedrev vi tiden med lækker mad og drikkelse.
Hvad har resten af blogland lavet i påskeferien?