onsdag den 20. marts 2013

Nyt sommerkluns

Jeg har forleden dag modtaget min bestilling til Oliver fra Pomp de Lux. Jeg var nemlig i starten af marts til Home party med en konsulent fra Pomp de Lux, som præsenterede deres SS13 kollektion. Igen ville jeg have ønsket, at jeg også havde en pige at klæde på, da pigekollektionen fyldte tre gange så meget som drengenes. Men sådan er det jo hvert år. Når den kamel så er slugt synes jeg at drengetøjet var fint, og jeg blev da også inspireret til at købe et par ting. I Olivers alder er det svært at spå om hans størrelse, når der bliver sol og sommer, hvilket også var en af årsagerne til at jeg begrænsede mine køb. Så må jeg købe nogle flere sæt, når vi kommer til sommer, og jeg dermed kender Olivers aktuelle størrelse. Måske kan jeg være heldig at finde noget på udsalg til den tid.
Men jeg købte en fin blå og hvidstribet Cameron polo i str 92, som er rigtig lækker i kvaliteten og som stadig er lige stor nok. Men da jeg prøvede den på ham kunne den næsten ikke presses ned over hovedet, selvom begge knapper er åbne. Det synes jeg ikke er iorden.
Der ud over købte jeg et par little Ethan lærreds shorts med stjerner bag på lommerne. De er også i det største endnu, men passer ham sikkert til sommer. Jeg købte også en fin Jack bøllehat i mælkestrib og et par Preston undertrøje-bodyer. Bodyerne er i rigtig lækker og blød kvalitet, og jeg er vild med motiverne. Jeg bruger ofte undertrøje-bodyer til Oliver, men har hidtil købt disse i H&M til 69kr for tre stk, imens disse to fra Pomp de Lux kostede næsten det dobbelte. Men de er også smarte og i en rigtig god kvalitet. Min eneste anke er, at de er ægteskals farvede og ikke hvide. Jeg ejer ikke spor i cremefarve til Oliver, så jeg synes farven falder lidt ved siden af. Men skidt med det, sålænge de er dejligt bløde for Oliver at have på.

Beklager den dårlige billedkvalitet, men Oliver står ikke stille i et øjeblik, så billederne bliver ikke så skarpe med en langsom iPhone (som Oliver iøvrigt har kastet med, så den er blevet ultra langsom og ikke rigtig virker når man taler i den - mon man burde anskaffe sig en iPhone 5?)









1 kommentar:

  1. Det er super fint! Jeg har købt rigtig meget pomp de lux til min datter og nu overvejer jeg om ikke lillemanden også skal til at have lidt af det :)

    Jeg har prøvet en gang, med et andet mærke, at købe en bluse til min datter som jeg på ingen måder kunne klemme ned over hendes hovede... jeg synes slet ikke det er i orden at de laver dem på den måde, det må virkelig være nogle børn med meget små hoveder de bliver prøvet på, for jeg synes ikke mine børn har større hoveder end andre børn.
    Har du tænkt evt. at sende dem en mail ang problemet? du er jo nok ikke den eneste der står i den situation?

    SvarSlet