fredag den 22. februar 2013

Bumle-bien

Oliver fik til sin 1 års fødselsdag en lille Wheely Bug, forklædt som en bumle-bi. På daværende tidspunkt turde Oliver ikke rigtig nærme sig bien, og når vi satte ham over skrævs på bien blev han helt stiv i kroppen og ville af vilddyret med det samme :) Han har flere gange gået og skumlet til bien uden dog at gøre yderligere tilnærmelser til den.
Men så skete der noget...
Forleden dag tog han skridtet.. Tilnærmede sig bumlebien, tog fat i vilddyret, svingene benet over bien, og pludselig sad han der. Rank og stolt sad Oliver oven på bumle-bien. Første tur var meget sagte og forsigtig, og helt uden fart og fremdrift. Han var meget forsigtig når koncentreret, når han sad der oven på bien. Men al begyndelse er svær, selv for min stjerne. Næste tur var bedre. Her turde sætte stille fra og lade bien trille frem. Men der var stadig fuld koncentration og fokus på opgaven.
Nu kommer han trillende fra den ene ende af huset til den anden med et smil på læben, og et stolt udtryk - her kommer jeg. Han bruger bien som et transportmiddel, så han ikke skal kravle hele vejen på alle fire. Han nyder at blive transporteret rundt på bien, især fordi han ikke selv kan gå endnu. Det er trættende at kravle lange strækninger af gangen, så bien har hjulpet ham med at blive mere mobil, ind til han bliver helt klar til at kunne gå på egne ben.


Her får i et par billeder af min stolte dreng på hans nye transportmiddel :)

3 kommentarer:

  1. Hvor godt at han endelig tog mod til sig, og nu er glad for den. Vi har ønsket os tigeren til Olivers 1 års fødselsdag, og håber også at den bliver et hit :)

    SvarSlet
  2. Jeg vil bare SÅ gerne have én til Emil. Han suser rundt på den nede hos dp-mor....

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et af de bedste stykker legetøj, som Oliver har. Han kan efterhånden suse rigtig stærkt på den, og af- og påstiger den som en rigtig cowboy :) vi var heldige at finde den i Føtex til blot 300kr. Og vi er glade for at vi valgte den lille model, da han først vil kunne passe den store om lang tid, og der er den sikkert ikke interessant mere.

      Slet