torsdag den 20. september 2012

Endnu et afsluttet kapitel

I dag var det sidste gang til babysvømning. Det betyder, at hverdagen og dermed jobstart nærmer sig med farestuende skridt. Jeg skal starte på job d. 1. oktober.
Det har endnu en gang været en fornøjelse at gå til babysvømning med Oliver. Han synes det er alle tiders at være af sted. De sidste par uger hvor Oliver har været startet i dagplejen har jeg haft ham hjemme om torsdagen, hvor der er babysvømning. Jeg vil ikke overbebyrde ham med indtryk, da han er fyldt rigeligt op med alle indtrykkene fra dagplejen.
Jeg kan klart anbefale babysvømning i Gigantium i Aalborg. Jeg kan mærke, at jeg allerede savner at skulle afsted med Oliver. Vores svømme-instruktør, Sanne Gustafson, er super dygtig, og har formået at lære fra sig på bedste vis. Jeg kommer helt sikkert tilbage næste gang jeg skal på barsel, og jeg håber hun underviser til den tid.
Jeg må nøjes med at dvæle ved de gode minder.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det dog sørgeligt et eller andet sted, med det afsluttede kapitel :( Håber at i af og til får tid til at tage i svømmehallen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja. men der er en masse afsluttede kapitler for tiden, nu hvor jeg skal starte på arbejde om en uge. Men jeg må finde nogle nye gode oplevelser at glædes over i den kommende tid, selvom jeg stadig vil mindes en rigtig god barsel. Jeg vil ihvertfald huske at nyde hvert et øjeblik af min næste barsel.
      Hvornår skal du starte igen?

      Slet