torsdag den 30. august 2012

Masseproduktion af babymos




Istedet for at stå og koge kartofler og andet babymos hver dag laver gemalen og jeg af og til nogle store portioner med grøntsagsmos og frugtmos. Derefter bliver det delt ud i små beholdere og kommes i fryseren. Så skal vi blot tage en af hver slags op om dagen, og lune det ved behov i mikroovnen.
Denne gang lavede vi pære/æblemos, kartoffel/gulerod/pastinak-mos samt kartoffel/gulerod/porre-mos. Vi lavede en hel gryde med både den ene og anden slags grøntsagsmos, og i hver gryde tilsatte vi en enkelt lille pære, for at give en blød smag. Så glider de sunde grønsager ned i en fart. Det er Olivers yndlingsmåltid på dagen. Han er ikke så vild med hverken havregrød eller øllebrød, så når det kommer til aften skovler han sin grøntsagsmos ind med velbehag.
Efter grøntsagsmosen er blevet lunet om aftenen tilsætter vi kød eller æg. Igen er Oliver ikke så vild med flere slags kød, men vi har opdaget, at kødboller ligesom dem man bruger til boler i karry er faldet i hans smag. Han spytter det ihvertfald ikke ud, ligesom han gør med oksefars :)
Vi genanvender blandt andet Love made bøtter til grøntsagsmosen. På den måde ved vi også at bøtten rummer et helt måltid. Så nu er der 20 grøntsagsmos og 18 frugtmos i fryseren.

2 kommentarer:

  1. Hvor skønt med et stort industrikøkken ;) Vi laver også af og til pæremos og æblemos og putter i isterningbakker, så de er lige til at proppe i grøden! :) Men sådan noget kartoffel/grøntsagsmos, bliver det ikke lidt kedeligt når det bliver varmet? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Næ, det synes jeg ikke :) Oliver spiser det ihvertfald med velbehag. Men det ser da ikke just appetitteligt ud med sådan en gang mos med hakket kødbolle i :) Men der går heldigvis ikke længe inden han spiser almindeligt mad ligesom os :)

      Slet