onsdag den 1. august 2012

Indkøb i Kbh

Da vi var i København i sidste uge købte jeg denne efterårs flyverdragt. Jeg er ret pjattet med Ticket to Heaven, og havde inden vi tog til København planlagt at besøge Ticket to Heavens outlet butik på langelinie. Oliver skal så småt starte op i dagpleje til september, og jeg er derfor ved at købe overtøj mv, så han kan være udenfor i dagplejen. Jeg har købt denne flyverdragt til 250 kr, hvilket jeg synes er en rigtig god pris. Det er en kollektionsprøve, så det er "one of a kind". Jeg havde hørt fra andre småbørns mødre, at en heldragt er ideel, så længe børnene ikke kan gå. På den måde bliver tøjet ikke skilt af på midten, som ved almindeligt regntøj. Denne flyverdragt er vandtæt, vindtæt og åndbar, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Jeg er ikke så vild med sådan noget gummi-baby-regntøj, da de små poder ikke kan ånde deri. Jeg har også købt et par brugte regnbukser fra Ticket til Heaven på trendsales til 50 kr incl fragt. De var næsten nye. De skal bruges med Olivers efterårsjakke imens han passer str 74 her i starten af efteråret. Flyverdragten er nemlig str 80, så den er lidt stor endnu :)
Jeg viser regnbukserne, så snart de kommer med posten.

2 kommentarer:

  1. Wauw, den er vildt flot :)

    SvarSlet
  2. Tak. Jeg var egentlig ikke super vild med den, da jeg købte den. Men jeg synes, at prisen var god, og kvaliteten i top, så jeg tænkte at det ikke gjorde noget at jeg ikke var 100% vild med farven. Men efter jeg er kommer hjem og har set den mere an, og efter jeg har prøvet den på Oliver, så er jeg blevet super vild med den :) Den glæder jeg mig til at han kan passe :)

    SvarSlet