lørdag den 21. juli 2012

Status pt

Vi har haft endnu en sløj nat herhjemme. Oliver døjer med at få vejret, når han ligger ned, og vågner derfor efter kort tids søvn, og er helt afibril, grædende og bange. Vi tager ham derfor op, pakker ham ind i dynen, og tager ham med udenfor i den friske luft, for at få ham til at trække vejret normalt igen. Derefter prøver vi at putte ham igen. En time efter starter Oliver igen med at hoste, vågne, græde osv. Det har mere eller mindre stået på siden søndag aften. Jeg ringede til vagtlægen i formiddags, og blev igen igen afvist. Hvis han ikke var blå i hovedet, var ved at blive kvalt eller havde høj feber, så kunne vi godt glemme alt om at få ham undersøgt. Eller som han sagde: Vi kunne da godt komme ud til lægevagten med ham, men der blev ventetiden målt i timer, så vi kunne bare trække et nummer, og så ellers vente pænt på at det blev vores tur. Der var altså ingen hjælp at hente. Jeg synes bare ikke, at det kan passe, at han skal være syg i næsten en uge. Da vi var ved lægen i starten af denne uge sagde lægen, at falsk strubehoste ville vare 24 timer og maks 48 timer. Derfor synes jeg også det er underligt, at Oliver har været syg i næsten en uge.. Øv øv.

2 kommentarer:

  1. Åh hvor er det bare hårdt, for jer alle sammen og specielt at se ens lille barn så syg. Mini er også stadig syg og hoster og snotter endnu værre i dag :-( han vågner også konstant og er ked af det pga hosten men det hjælper lidt at sove i sengen hos mor og far.

    SvarSlet
  2. Øv hvor er det synd for jer :( jeres læge må da kunne gøre noget på mandag. Det kan ikke være at han måske har noget astma? :/ det døjede jeg meget med som lille

    SvarSlet