lørdag den 30. juni 2012

Udsalgsindkøb igen - ups!

Jeg faldt lige over udsalg på Holly's hjemmeside, som I finder her. Det var super hurtig levering. Men jeg synes man få meget tøj for pengene, når man køber på udsalg. Jeg har købt tøjet i størrelse 86, så Pyllen ikke vokser fra det med det samme....
Jeg har faktisk kommet til at købe endnu mere tøj på udsalg. Mere om det imorgen.
Tak for en dejlig dag. Godnat blogland :)

torsdag den 28. juni 2012

Et solstrejf



I dag har Pyllen været udenfor i haven i det dejlige vejr. Han sad og nød solen i græsset.

Dagens grødhoved :)

Man bliver let fyldt med grød i ansigtet, når man spiser. Pyllen er her i gang med boghvedegrød med revet æble i til morgenmad. Det er næsten den eneste slags grød som han kan lide. Han hader øllebrød og havregrød, så jeg ved snart ikke hvad jeg ellers skal servere for ham.
 Til aften får han grønsagsmos af forskellig slags. Det elsker han også. Han synes dog ikke om, at jeg er begyndt at komme lidt moset kylling deri. Det er som om han tygger baglæns, når jeg kommer kød deri. Det kan være en kunst, at vide hvad de små gerne vil spise og hvad de absolut ikke vil spise :)
I får også lige et billede af den nye hagesmæk i brug, som jeg fik i går af en af pigerne fra min mødregruppe, som selv har syet den. Jeg er meget glad for den. Jeg elsker personlige ting.

Har lige set, at house of kids holder udsalg. 50% rabat på sko og bla 34% på hummel mv. Jeg tror lige jeg må ind og kigge. Pyllen kunne godt bruge nogle futter. Hvad størrelse mon man skal gå efter. I kan finde tilbudene her.

Ha' en dejlig dag :)

onsdag den 27. juni 2012

Sådan ser mine køb ud

Nu har jeg fået sat knagerækken op og puden er på sin plads..

Hagesmække

En af pigerne fra min mødregruppe er super dygtig til at sy. Hun havde disse par hagesmække med til mig i dag.

Nye indkøb - ups :)

Så har jeg shoppet på nettet i al hemmelighed igen.
Jeg har længe gået og kigget på disse par ting, men jeg har ikke ville give fuld pris for det. Derfor var jeg glad da jeg fandt denne knagerække fra House Doctor og puden fra ferm.
Puden får selskab af en anden pude i serien inden længe.

Mødregruppe

I dag kommer mødregruppen på besøg. Jeg glæder mig, for de er så søde og vi hygger os rigtig meget. Vi er 6 mødre som mødes en gang om ugen hos hinanden, og i dag er det så min tur. Jeg har bagt langtidshævede morgenboller, og pyntet dem med solsikke- og græskarkerner. Vi startede mødregruppen, da Pyllen var 5 uger, hvor vi mødtes i kirken sammen med sundhedsplejersken. Derefter var vi hos den ældste af børnene fra mødregruppen og derefter den næst ældste osv. I starten havde den efterfølgende i rækken brød med til gruppen, for at aflaste værtinden. Det fungerede rigtig godt, men nu laver vi også brød selv, når vi holder mødregruppe. Vi har fået lidt mere overskud og frie hænder efter børnene er blevet lidt ældre. På den måde skal vi hver i sær kun stille an hver 6 uge.
Ha' en god dag kære blogland :)

tirsdag den 26. juni 2012

Stor dreng :)

Jeg har fået en kommentar, som lyder på, at Pyllen er stor :) Det er helt korrekt.. Han var 3820 gram fra fødslen og 52 cm lang, og selvom han var stor fra fødslen, så tabte han sig så meget umiddelbart efter, at han i flere uger efter døjede med at øge vægten. Han var lige på nippet til at blive indlagt på børneafdeligen. Vægttabet skyltes, at han havde gulsot, og derfor var slap og ikke havde energi til at spise. Der gik 6 uger inden han rigtig kom i gang, og hvor han var slap og ikke rigtig ville spise. Det har siddet så dybt i mig, at han kom dårligt fra start, så jeg har aldrig nægtet ham mad, og altid sørget for, at han blev ammet nok og når han havde lyst. MEN så tog han fat på livet, og er kommet i sit livs form :) hans kampvægt er pt ca 8500 gram og 75 cm, så han kan ikke rigtig passe alderssvarende tøj. Han bruger størrelse 74 og primært 80. Str 80 svarer jo til en på 1 år.. Men hellere lidt for stor, end alt for spinkel og skrøbelig. For der var hvad han var de første uger af sit liv...

Ha' en dejlig dag blogland :) I'll ve back.

Nye followers

Jeg har i dag fået to nye der følger min blog. Hvor er jeg stolt, at der er nogle som vil kigge med på min blog. Velkommen til :) I og mange andre er meget velkomne.

mandag den 25. juni 2012

Barnevognssele

Jeg har i dag monteret barnevognssele i Pyllens barnevogn, da jeg ikke længere er tryg ved at lade ham sove i barnevognen uden sele. Han kan nu trække sig op i siddende stilling i barnevognen, ved at tage fat i barnevognens sider. Derfor synes jeg det var på tide at få selen i brug.
Den blev taget godt i mod med en dejlig lang middagslur, men den er varm for Pyllen at have på. Han var helt klam på ryggen, da han kom ind fra sin lur..

God aften derude :)

Bloglovin

<a href="http://www.bloglovin.com/blog/3824311/buus-amp-babys?claim=puzd8qh39wq">Follow my blog with Bloglovin</a>

Dagens lækkermås

Her er min guldklump. Mit vidunderlige barn. Min søn. Oliver! Pyllen :)
Han er i skrivende stund 6 måneder og 1 uge gammel. Født den 19. December 2011 med raketfart. Det vil jeg blogge mere om senere hen.
Da jeg ikke er begyndt at blogge før Pyllens fødsel vil der komme nogle indlæg med hvad der skete efter den herrens dag: d. 19. December 2011, hvor Pyllen så dagens lys :)

Billederne er ret livagtige, da Pyllen ikke tillader at der går for lang tid med billedtagning :)

Velkommen til min blog

Velkommen til!
Efter at have læst en masse mor-, mode- og mad-blogs i et stykke tid har jeg fået mod på at prøve blog-livet selv. Jeg blogger om livet som mor og hvad jeg møder på min vej i livet.
Så bær over med mine fejl i starten. Jeg er meget grøn indenfor denne verden.
Giv endelig feedback på hvad jeg kan gøre bedre, og hvad i gerne vil læse. Jeg lytter gerne til råd. :)
God læselyst.

Mvh D